Indlæg af Jan

Stafetten gives videre…

Så sidder jeg her igen, på langfart til Race Across America (RAAM), minderne vælter op. Sidste gang med Air France, men denne gang med Norwegian som har leaset et fly (Euroatlantic airways) af tvivlsom kvalitet med fremskreden alder, i stedet for deres Dreamliner, æv. Samme flytype som forsvandt i Malaysia. Eneste glæde ved den oplevelse var at vi landede sikkert :)

foto 2

Flymad når det er allerværst :)

Denne gang står den for mit vedkommende ikke på cykling for mig selv, men derimod navigering, coaching, sparring og oplevelser sammen med 7 andre fantastiske mennesker. Jeg er af flere blevet spurgt om hvordan det er at være på sidelinjen, og til det må jeg svare anderledes. Sidste år stod den på mig, mig, mig og lidt mere mig, jeg var center of attention. Så at det i år har en anden i hovedrollen er for mig virkelig anderledes. Jeg har tænkt rigtig meget over den situation. Jeg må indrømme, at når jeg tænker på at give mine oplevelser videre til Aske Søby giver det mig gåsehud, på den virkelig fede måde. Tanken om at kunne hjælpe et andet menneske med at opnå sine drømme, med at nå til sit maksimale potentiale er for mig virkelig motiverende. Jeg glæder mig uhæmmet.

Jeg må samtidig indrømme, at evnen til at sætte mig selv i anden række er noget der er kommet med tiden. Jeg har tidligere været hvad Julie (min kæreste) ville betegne som firkanten, mig i centrum og med kant, men ”rundheden” kommer snigende (og nej jeg tænker ikke på min lettere fremskredne massefylde :) ). Så at jeg finder det motiverende, at sætte en anden i centrum og selv hoppe bagved, er bestemt ikke noget som altid har været normalt for mig. Det er helt klart noget som har udviklet sig igennem mit arbejde, at jeg er blevet far og at jeg selv mærkede den voldsomme taknemmelighed til mit crew sidste år til RAAM. Jeg vil give stafetten videre til RAAM eventyret og afslutte mit eget RAAM eventyr med en oplevelse igennem følgebilens forrude.

Lad os sparke røv Aske og crew!

foto 1

 

Nye grægange og jeg er vild med det!

Nu nærmer det sig snart et år siden jeg skriblede herinde, ja tiden har vist været prioriteret anderledes med børn og karriere :) Jeg har aldrig fået lukket RAAM eventyret helt og sådan et oplæg arbejder jeg på, men det her oplæg skal handle om noget lidt andet, min nye passion: Ultra Trailløb.

Når jeg med min fornuft tænker tilbage på i lørdags, så tænker jeg fy for satan en omgang, lidt ligesom når man har tømmermænd. Når jeg så lader min halv syge lyst til at presse mig selv ud i situationer hvor voksne mænd græder, så tænker jeg holdkæft en fed omgang. Så i skal da med på rejsen hvor jeg fik gennemført mit første ultra trailløb, Fyr til Fyr på Bornholm. Ja navnet er lidt særpræget :)

Ruten

Ruten til Fyr til Fyr. Billede lånt fra: http://trailcamp.wordpress.com

Hele min forberedelse til Fyr til Fyr har været præget af, ja, ingen forberedelse. På mine foredrag fortæller jeg rigtig meget om hvordan man kan nå sine drømme og noget af det handler om prioritering. Prioriteringen ramte mig, fokus på min nyfødte søn og en karriere som jeg elsker, så blev løbetræningen ikke det som kom forrest. Jeg har hævet nok på hjemmefronten i RAAM projektet, så jeg nyder også at få prioriteret familie og karriere, det skylder jeg. Når men sammenholdt med at jeg blot skal flirte med en kage for at blive tyk, så er vægten også væsentligt fremskreden (+90), så ja alt var på plads til et helt perfekt løb :)

Jeg fløj til Bornholm om fredagen for at mødes med 6 andre løbetosser og blev hentet i lufthavnen, derfra kørte vi direkte på pizzaria, ja hvorfor ikke :) Ja ja min kostplan er forholdsvis fleksibel og formentlig heller ikke særlig fornuftig. Når men flæskestegssandwich kan de altså finde ud af at lave og det er jo perfekt carbload, kombineret med udsigten fra det sommerhus vi boede i så var det helt perfekt forberedelse :)

foto

Udsigten fra sommerhuset og lokal bryg – ja jeg er vild med det :)

Om lørdagen var menuen klar, 60 km. rundt på Bornholm og jeg ville følge med de andre på 6 min/km, selvom jeg godt vidste det var lidt ambitiøst alt taget i betragtning. Når men vi var der jo ikke for at danse, så den skulle bare tæves og så måtte vi se hvad det kunne bære. Kl. 7.00 lød kanonen og efter de første 1000 meter i løs sand kom vi ud på stranden, hvor sandet var lidt hårdere og tempoet kunne lægges stabilt. Fed stemning. Allerede der var Jesper Noer(vindere) løbet i forvejen, er jo vanvittigt at nogle kan bevæge sig så hurtigt, imponerende.

Inden start

Dremteam

Vi lagde tempoet lidt hurtigere end planlagt, for at kunne kompensere på de lidt langsommere kuperet stræk. Jeg fulgte fint med og løb sammen med 3 af dem fra sommerhuset(Sonny, Mikkel og Sigurd som jeg skal løbe 100 miles(160 km orientering) VUMB med til februar). Sådan gik det de første 15 km. indtil vi blev splittet pga. toiletbesøg og jeg skulle have min jakke af, Sigurd løb i forvejen. Så derfra løb jeg fortrinsvist alene og desværre med et lidt lavere pace, fandt aldrig rigtig nogle som passede i mit pace.

Stranden

Sigurd og jeg på vej op fra stranden i starten af løbet. Foto: Inger Barløse

Det første depot mødte jeg efter 20 km., hvor jeg kontrollerede mine flasker og ganske som altid havde jeg ikke drukket nok, lære det aldrig. Fik drukket 0,75L på de første 20 km., det er bare ikke godt nok, men en kendt svaghed. Jeg fik fyldt lidt energidrik i min kop, tog en appelsin og så var det ellers videre. På det her tidspunkt havde den første vable meldt sin ankomst. Fra naturens side er jeg blev udstyret med nogle forholdsvis uhensigtsmæssigt indrettet fødder, så har to skæve tæer og de skal bare have vabler, det er hvad de kan (Note. Næste gang skal jeg have tåstrømper). Samtidig gik der ikke langt tid fra jeg løb fra depotet til jeg skulle frekventere det nærmeste havnetoilet. Ja den var oppe over og udenfor toilettet hørte jeg en frisk kommentar “Vi var vist på sammen pizzaria igår :)”, ja den skal vist ikke kommenteres mere. Jeg kom videre, spiste en energibar for at få styr på maven og efter 30 min. havde jeg det skønt, eller så skønt man kan have efter 20-25 km.

Til næste depot efter 38 km. løb jeg også periodisk alene, løb med andre, men fandt aldrig nogle i mit pace. Her begyndte det at stå klart for mig, at de mentale tips og tricks fra cyklen ikke fungerer på løbet. På cyklen kunne jeg arbejde med små “pause” hvor jeg ikke presser igennem, men stadig bevæger mig. Den går ikke på løb, holder du en “pause” så bevæger du dig ikke, det står helt stille. Så jeg har et klart forbedrings potentiale på den side, men en ting er det samme. Når alt fornuft siger stop, så knokler jeg på! Jeg kom ind i en rytme hvor jeg “måtte” gå opad og skulle løbe på flad/nedløb. Det gik super, men gennemsnitsfarten faldt hastigt og målet om 6 timer var for længst lagt væk, nu skulle jeg igennem.

Depot - gudhjem

Depotet i Gudhjem – 2/3 overstået. Foto:

Ved Gudhjem (sidste depot efter 38 km) mødtes alle fra sommerhuset, undtagen 2. Fire af os fulgtes det sidste stykke vej, med hvert vores at slås med. Der blev gået opad og løbet på flade stykker og nedløb. Jo mere vi nærmerede os slutningen, blev det en mental kamp, vi talte om delmål og hvilken bil vi skulle løbe hen til for igen at gå lidt. Ja, når jeg tænker tilbage føler jeg mig lidt sølle, men i kampens hede virkede det fornuftigt :) En kamp af de store blev udkæmpet og jeg var top presset. Vi nærmerede os så småt Hammer fyr og jeg var begyndt på min ynglings ting på dette tidspunkt, tanken om den kolde dåse cola i mål :) Især fordi mit manglende væskeindtag var begyndt at slå tilbage, jeg var løbet tør for vand og var monster tørstig. Heldigvis fik jeg lidt vand af Sonny. Vi fik kravlet os op til Hammer fyret og endelig var vi i mål. Tiden blev elendig (07:32:00) og der er da plads til “marginale” forbedringer.

Målfoto

Målfoto – ja smilet er lidt påtaget :) Foto: Moses Løvstad

Hvad skal der så til næste gang?:

  • Jeg skal tabe mig!
  • Jeg skal træne noget mere
  • Jeg skal ud på de lange ture for at lege med det mentale i løb
  • Jeg skal have købt tåstrømper til mine uhensigtsmæssigt indrettet fødder.
  • Jeg skal drikke mere væske

De gode ting skal man ikke glemme:

  • Jeg gennemførte
  • Jeg smilte i mål (kun lidt påtaget)
  • Jeg har kun fået mere smag på de lange løb

Jeg er begyndt på en ny rejse og jeg glæder mig til at dele mine oplevelser og erfaringer med jer.

Dag 23 – ved at være sidste chance

Så blev det til sidste træning i den ekstreme varme og imorgen går turen først til Oceanside for at aflevere min bagage og så til lufthavnen for at hente det meste af crewet. Glæder mig så umådeligt meget til at se Julie, har virkelig savnet hende og bliver sgu dejligt at se hende igen :) glæder mig også til at se resten af crewet. Næsten gang jeg møder Borrego Springs er RAAM igang og mit eneste fokus er Annapolis i Maryland på kortest mulige tid for mig!

Fra imorgen stopper jeg også med at opdaterer på både Facebook og min blog, Lise (min medieansvarlige) vil derefter tage over og sørge for jeg kan fokusere 100% på det jeg skal. Så vi ses på den anden side ;)

HUSK at det er ved at være sidste chance for at bidrage til projektet og dermed også sikre sig adgang til et “ekslusivt” sponsor foredrag som jeg holder for alle der har bidraget med +100 kr og mine sponsorer. Deadline kl. 18:00 dansk tid d. 11. juni.

Støt min vej til RAAM: Alle beløb over 100 kr. sikre sig adgang til foredrag når jeg er hjemme igen. Kontonummer: 7321-0001069825.

Kæmpe stor tak til alle jer der har bidraget indtil nu, så uendeligt taknemmelig for at i vil hjælpe mig med min drøm – kan ikke beskrive min taknemmelig med ord!

Ikke den bedste kvalitet, men min lille familie som til oktober bliver lidt større :)

Ikke den bedste kvalitet, men min lille familie som til oktober bliver lidt større :) og jaja dårlig hår dag.

 

Dag 22 – videohilsen og gave til mig :)

Fik idag kørt opkørslen af glaselevatoren for at få afprøvet nedkørslen inden RAAM og følelsen af varmen der rammer en er ubeskrivelig, dejligt at have prøvet. Så var der også gave til mig da jeg kom hjem fra min eftermiddagstræning, se det og meget andet i min videohilsen

Dag 21 – min ydmyg bolig

Dagen idag har ikke budt på meget nyt under solen, det er stadig varmt og jeg nappede mig en hviledag. Sov længe, en tur i Walmart i byen Brawley(Timestation 2), hvor jeg fik set noget af ruten, lidt frokost og så ellers afslapning og udstræk. Så når der nu ikke er meget at fortælle idag, så tænke jeg da lige at vise jer hvordan jeg bor i den her uge nede i ørkene, måske det kan blive til en video rundtur en af dagene, men idag bliver det bare billeder, er blevet lidt træt af at lave ingenting :) Det er bestemt ikke ordensans som pryder billederne :)

foto-6

At sidde på sengen og stene Netflix og Skype med familien derhjemme er lidt en favorit, der er ikke meget andet at lave :)

image-7

Ja køkkenet syner ikke af meget og kommoden er det eneste køkkenbord jeg har :) Dejligt med cykelholdeplads i hjørnet.

Imorgen tænker jeg at køre op af glaselevatoren om morgenen for, at jeg kan komme til at køre nedkørslen som vi rammer i inden ørkenen.

 

Dag 20 – så kom der lidt gæster

Dagen idag kom lidt sløvt fra start, jeg fik sover til kl. 09:30, arhh super skønt og må jo have vendt mig til varmen for her var 28 grader indenfor og sov som en baby :) Da jeg skulle til at ud og træne fik jeg en besked på Facebook fra Christoph Strasser, de var ankommet, så jeg var lige over og hilse på og få en snak og lidt fifs. Chris er tidligere vinder af RAAM og en djævelsk hurtig cykelrytter, så det er godt med lidt gode tips og tricks, selvom jeg ikke lige har en ambition om at nå ned omkring hans tid på 8 dage. Han er ankommet sammen med en anden rookie, David Misch.

Dagens træning bød på 2 gange 40 km. i forholdsvis høj varme og BLÆST. Den vejr app som vi bruger til RAAM sagde ihvertfald:

“WESTERLY WIND GUSTS OF 35 TO 40 MPH ARE POSSIBLE THROUGH AND BELOW
THE PASSES INTO THE DESERTS. THIS COULD MAKE DRIVING DIFFICULT FOR
MOTORISTS WITH HIGH PROFILE VEHICLES TRAVELING ON STRETCHES OF
HIGHWAY PRONE TO STRONG CROSS WINDS.”

Det kunne mærkes i den høje profil, men så er har man også prøvet det i over 40 grader. Først tog jeg 40 km. så spiste jeg lidt frokost og så 40 mere. Hele min plan hernede er at stresse kroppen med varmen, men begynde at rulle den dybe træthed ud af musklerne.

foto-5

Cirka 20 kilometer møder man det her T-kryds og venstre er mod øst og TS2 i Brawley (46 miles) og der får man næsten med garanti medvind. Idag var der voldsom medvind på stykket, men lad os nu se :)

image-6

Lige inden T-krydset møder man det her klassiske amerikanske DIP, korte men stejle stigninger. Vi kommer godt nok ovre fra den anden side i RAAM.

Imorgen har jeg tænkt at nappe mig en hviledag ved poolen og lige tage et smut i den nærmeste Walmart kun 100 km. herfra. Ja man får et lidt mere afslappet forhold til afstande herovre :)

 

Dag 19 – det bliver en……..dreng :)

Dagen idag startede med nyheder hjemmefra, Julie har været til scanning og mindsandten om det ikke bliver en dreng. Der har været heftige gætterier på hvad kønnet ville blive og her må jeg trække mig sejrsrigt ud af gætterierne ;) Lidt trist over jeg ikke kunne være ved Julies side da hun fik det af vide, men hurra for Skype :) Glæder mig umådeligt meget til den del af livet og puha det er hårdt at sidde en million kilometer væk når noget så dejligt sker, men nogle gange koster det, at opfylde en drøm, nogle ofre og ikke alle er lige sjove.

Når men dagens træning stod på 60 km i formiddags, temperaturen var allerede på 40 grader, så ingen fordel af lidt tidlig træning. Så tog jeg de sidste 40 km i den mest ekstreme varme om eftermiddagen, for at stresse kroppen lidt, der sagde termometret 44 grader. Ingen tvivl om at ørkenen bliver en hård nyser og vi skal trods alt omkring 600 km igennem ruten før temperaturene bare begynder at blive lidt menneskelige. Til de lidt nørdede har jeg vedhæftet den oversigt mit crew bruger til vejrudsigten. Der kan man se hvordan temperaturene falder henad vejen, men at luftfugtigheden stiger, så det er så som så med det menneskelige aspekt. Bemærk at det er aften temperaturer, så det er nok lidt varmere om dagen :)

 

Skærmbillede 2013-06-01 kl. 20.13.01

Vejrudsigten for RAAM ruten. Bemærk at TS02 og TS04 ikke har modtaget data, men de er lige så varme som de andre i ørkenen :)

 

Dag 18 – akklimatisering på maks

Dagen idag blev brugt på at sove længe, jeps det skal nydes når man kan :) Havde lidt udfordringer med at sove igår, da jeg fandt en kæmpe bille i sengen, som så forsvandt igen, AD hvor jeg hader kryb. Da jeg stod op tilbragte jeg lidt tid ude i varmen, inden den stod på træning i varmen. Idag blev det flade kilometer i varmen, ren akklimatisering og varmestress. Har fundet en rundstrækning på 18 kilometer som er forholdsvis flad og byder på både lidt med- og modvind. Ikke voldsomt inspirerende, men varmen kræver ret meget væske og det er begrænset hvor meget by der er tæt herpå, så jeg føler mig mest tryg ved at køre rundstrækning, lige undtagen når jeg begiver mig op og ned af glaselevatoren :)

Se lidt uddrag fra rundstrækningen, ikke inspirerende, men alligevel et fantastisk landskab

 

Ja temperaturen fejler heller ikke noget, som da hende der bestyre stedet kom hen og spurgte om jeg var bevidst om det var det varmeste tidspunkt på dagen jeg trænede, den nærmede sig ved de 105-106F (41C) :) Fik taget nedenstående billede et par timer efter træning(kl 18), da jeg skulle ned og handle

Temperaturen hernede i "gryden" fejler bestemt intet kl. 18

Temperaturen hernede i “gryden” fejler bestemt intet kl. 18

Tror bare jeg holder mig til kyllingefilet i mikroovnen, selvom, som i kan kan se ved selvsyn, at mine køkken faciliteter er begrænset på næste billede

Tror bare jeg holder mig til kyllingefilet i mikroovnen, selvom, som i kan kan se ved selvsyn, at mine køkken faciliteter er begrænset på næste billede

Ja køkkenet er ikke imponerende og den står primært på salat og kylling, så krydre morgenmaden med lidt Nutella :)

Ja køkkenet er ikke imponerende og den står primært på salat og kylling til aften, så må i selv gætte hvad morgenmaden byder på :)

Dag 17 – halløj fra varmen

At sove i varmen har aldrig været min favorit og med frygt for at AC’en skulle gøre mig syg var den slået fra. Gik fint indtil kl. 4 hvor jeg vågnede og svedte som et s… Så den fik lige lidt AC de sidste 3 timer :) Dagen blev brugt til at trille en kort tur på ponyen fra morgenstunden da det endnu ikke var for varmt(kun 33 grader), det skal tages i små skridt. Efter det tog jeg et “smut” til Los Angeles for at mødes med min massør Thomas. Et smut er det vel næppe, det tog 4 timer derind og 5 timer hjem, trafikken herovre er vanvittig og det er sidste gang jeg er i LA inden mit crew ankommer d. 6. Gider simpelthen ikke den trafik. Når men jeg fik tilbragt 4 timer sammen med Thomas, fik massage og så røg vi ellers en tur på stranden :) Jeg er lige kommet hjem her kl. 23:30 og der siger termometret 89F = 31C, ja så vejret fejler intet.

Imorgen tager jeg 3-4 timer i solen når den er varmest, i perioden 12-16. Kroppen skal have noget varmestress for at akklimatisere allerbedst.

DCIM100GOPRO

Thomas havde medbragt håndklæder. Det rigtig store til lille ham og så en karklud til mig :)

stranden

Godt nok ikke The Hoff men flot fyr alligevel

DCIM100GOPRO

Santa Monica Pier

 

Dag 16 – Farvel Big Bear og goddag ørken

Dagen idag stod ikke på meget træning, men derimod “flytning” da jeg skulle fra Big Bear Lake til Borrego Springs. En køretur på 260 km. og skulle tage omkring 3 timer og 20 minutter, men med Amerikansk trafik tog det nærmere 4,5 time. Bilen skulle pakkes med alt mit gear og kan garanterer at der ikke var en centimeter mere plads tilbage i min Nissan Murango, den var PROPPET :) Når men nu er jeg ankommet og glæder mig til at kroppen vender sig til den ekstreme varme, for puha her er varmt :)

Imorgen tidlig tager jeg en træningstur og så afsted til LA hvor jeg skal til massage hos Thomas og træne med hende han bor hos. Så tilbage til Borrego og en stille aften trilletur.

image-2

Farvel Big Bear Lake – du vil være savnet…

 

og hej ørken :)

og goddag ørken :)

foto

Mit første møde med en del af den officielle RAAM rute – nu kilder det i maven :)

Starten på den "kendte" nedkørsel - Glaselevatoren 13 km og 8% lige ned i ørkenen

Starten på den, for RAAM, kendte nedkørsel – Glaselevatoren, 13 km og 8% lige ned i ørkenen

Klokken er 19:00 og temperaturen er 32 grader, sådan :)

Klokken er 19:00 og temperaturen er 32 grader, sådan :)

 

 

Dag 15 – sidste aften i Big Bear Lake

Så blev det sidste aften i Big Bear Lake. Har været to helt fantastiske uger heroppe og træningen med Hans har givet mig et kæmpe skub. Han er i konge form, vejer lidt mindre end mig og har derfor kunne presse mig på stigningerne. Jeg har klaret højden godt og ikke følt noget væsentligt ubehag ved at træne højt. Sidste aften blev tilbragt med 70 kilometer bjergspurter sammen med cykelklubben. Jeg kørte dem easy, kunne godt mærke lidt syre i bentøjet fra turen igår.

Sidste aften blev tilbragt i den 35 grader varme spa på terrassen og når luften er 12 grader er det nu bare skønt – her en lille videohilsen:

Imorgen står den på køretur til Borrego Springs og man kan jo næsten frygte man kommer til at fryse lidt med den her vejrudsigt:

Vejrudsigten i Borrego Springs

Vejrudsigten i Borrego Springs

 

 

 

 

Dag 14 – sidste lange lange dag

Ja så blev det den sidste rigtig lange dag, fra nu af står den ikke på ture +100 km. Har lidt svært ved at gengive hvad dagens tal var for både Hans og jeg havde glemt vores GPS’er :) Så det blev taget med GPS kit til iphone og ja min telefon løb også tør for strøm. Pragtfuld dag :) Når men kan ihvertfald sige at vi kørte i omegnen af 130-150 km og 2-2500 højdemeter, desværre kom nedkørslen ikke med, så er lidt usikkert. Som i kan se på nedenstående graf blev der lige spist lidt frokost inden turen gik op til sidste del af stigning, Mount Baldy, modbydelig og stejl. Som de skriver på nettet: The last five miles are extremely steep with an average of over 8% and some 15% sections. Altid rart på møre køller og nok hårdeste afsluttende stigning vi har kørt herovre :)

foto

 

image

Et kig over på Mount Baldy

 

image-1

Facetime

Dag 13 – vind i håret

Ja som titlen siger så var det en dag i vindens tegn. Vi havde planer om en “flad” dag og tog derfor bilen ned fra bjerget, for at se lidt andet end søerne, og startede turen dernede. Vi havde fundet en rute på google maps og sjusset at den var omkring 200 km, men uden at vide det med sikkerhed :) Vi synes nu nok det blæste en del nede i dalen, eller high dessert som det hedder og det gjorde det da bestemt. Det blev til 60 km. i kraftig sidevind, 80 km. i modbydelig modvind og så 20 km. i komfortabel medvind og de blev da også kørt med 55 km/t. Hans plejer at nappe mig op af bjergene og så måtte jeg jo forsøge at kæmpe mig til lidt hæder på flad vej :) Så alt i alt blev det til ca. 160 km. og små 1.000 højdemeter.

Klart dagens højdepunkt - i en by med lige over 100.000 indbyggere var en af de eneste butikker der stadig var åbne den her tankstation  med en Subway :)

Klart dagens højdepunkt – i en by med lige over 100.000 indbyggere var en af de eneste butikker der stadig var åbne den her tankstation med en Subway :)

Måtte lige have det her billede med fra indkøbet til aftensmad - kan man andet end elske en butik der har så mange forskellige former for BBQ sauce, simply love it :)

Måtte lige have det her billede med fra indkøbet til aftensmad – kan man andet end elske en butik der har så mange forskellige former for BBQ sauce, simply love it :)

 

 

Dag 12 – en del anderledes sport på programmet

Idag stod træning på flade kilometer rundt om søen, i hæsblæsende tempo, men fladt hvilket gør en forholdsvis stor forskel. Så fik vi set Champions League finale, Kessler kampen kom lige med og så stod den ellers på sejltur på søen. Super dejligt at se området fra søsiden, nu hvor vi bare har kørt inde på vejene omkring området, her er virkelig flot. Imorgen står den på 200 km. i ukendt terræn, så hvem ved hvad der venter os, andet end at det bliver HOT :)

image-4

Båden har stået i garagen hele vinteren, så den skulle først i søen.

image-5

To friske landkrabber klar til lidt andet end landevej og højdemeter :)

image-3

Hjemme i havn efter en gpd omgang Ribs – det kan de finde ud af at lave herovre.

Dag 11 – lang og varm dag i svedekassen

Ja idag fik jeg for alvor stiftet bekendtskab med den forholdsvis varme ørken, og så var vi enda i high-dessert (1000m over havet). Kilometertælleren endte på 215 km., speedometret endte på 31 km/t, som stod på 34 km/t efter 180, men så kom stigning hjemad. Det er fornøjelsen ved at bo i højderne :) Som i kan se på billedet så var den en varm dag, men vi klager ikke når vi høre om vejret i Europa og aflyst Giro etape.

foto

Cykelcomputeren efter lige over 100 km. En varm omgang.

Idag er dem som ejer huset vi bor i kommet på besøg, da det er memorial day weekend. Så imorgen eftermiddag står den på sejltur på søen og spareribs til aften :)