Indlæg Tagged: mål

JEG GØR DET SGU!

Forleden snakkede jeg med en af mine venner og han spurgte ind til bloggen, er den død? En ting kan jeg garantere, bloggen dør ikke, der er måske perioder der ikke bliver skrevet, men det er blot fordi jeg ikke har det store at fortælle :) Jeg elsker at blogge og bruger den selv som en form for dagbog, så det holder ikke op!

Overskriften, ja den er kort og præcis. Forklaringen er næsten lige så kort og præcis, men kræver at man læser videre.

Året 2011 er slut og et nyt skal til at begynde. Ja nuvel, året er ikke gået helt endnu men set fra et sportsligt synspunkt så er 2011 ved at gå på hæld. Nu skal drømmene til at fæstne sig i konkrete planer og jeg skal finde ud af hvad sæsonen 2012 skal bringe. Sidste løb i kalenderen er en holdenkeltstart d. 25 september, hvor den står på 57,5 km i HØJT tempo med 3 andre gutter.

Project RAAM

I løbet af ugen havde jeg en snak med Kim Greisen, en mand jeg respekterer meget for både hans person og for de sportslige præstationer som han har i bagagen. Jeg havde et behov for at snakke med en som har sat sig nogle vilde mål og vigtigst af alt i det store hele også har nået dem.

Vi snakkede om rigtig mange forskellige ting, men en ting vil jeg lægge særlig vægt på i det her indlæg. Forskellen på følgende to udsagn “Det vil jeg gerne!” og “Det vil jeg!”, forskellen er hvor meget man vil gøre for at tingene lykkes. Det har bestemt sat mine tanker i gang, for hvad vil jeg gerne og hvad vil jeg? Hvor meget vil jeg RAAM? Vil jeg det hvis jeg ikke kan finde sponsorer og vil jeg det hvis jeg om nødvendigt skal låne pengene til at realisere projektet?

Tiden er gået siden vores snak og har fået bearbejdet alle tankerne som det satte igang. Jeg vil RAAM og der skal ikke herske tvivl om at jeg stiller til start i Oceanside 2013! Hvis det altså er der løbet starter i 2013 :) Det giver mig en masse ro, jeg skal ikke tænke på “Hvad nu hvis”. Når jeg snakker med folk/firmaer som kunne have interesse i projektet, skal jeg ikke sige “Det kræver blot at der er lidt flere der vil gøre det samme som jer”, nej sgu, projektet bliver, det er bare et spørgsmål om hvor stort! Fandt en meget god stribe fra Wulff & Morgenthaler, som egentlig beskriver det jeg er ude i meget godt:

wulffmorgenthaler.dk

Ambitioner

Det andet aspekt i projektet, ambitionen. For det at jeg stille til start og gennemføre RAAM er et mål i sig selv, men jeg vil også gerne gøre det godt. Helt kort er ambitionen at placere sig i toppen og blive Rookie of the year. Reglerne for Rookie of the year er følgende:

“The Rookie of the Year is awarded to the first Solo male and female rookie to cross the finish line. The racer must be an official finisher, i.e. within the official time limits, and the racer must be a first-time Solo RAAM racer; someone who has previously DNF’ed is not eligible.” [LINK]

Når alt dette er sagt, så skal der ikke herske tvivl om at fundamentet/økonomien i projektet vil have en klokkeklar indvirkning på ambitionen og derfor kan det hele blive justeret løbende. Det ovenstående er hvad jeg stræber efter og kræver selvfølgelig en masse hjælp! Så sidder du derude med interesse i at støtte projektet på den ene eller anden måde, så sig endelig til, alle former for hjælp er velkommen :)

Raceplan for 2012

Hvad ville være mere passende end at dele min raceplan op følgende dele:

  • Hvad vil jeg gerne! Løb som er i drømmene.
  • Hvad vil jeg! Løb jeg ved jeg stiller til start i
  • Konkrete mål!

Hvad vil jeg gerne!

  • Seebring 24 – 24 timers løb i Florida i februar 2012
  • RAW(Race Across the West) – Et 860 miles(ca 1.380 km.) løb i Juni 012. Det er samme ruten som starten af RAAM, og vil give lidt erfaring med ørkenen i Arizona.
  • Race Around Ireland – Et løb på 2172.3 kilometer(højdemeter: +22623), som går rundt om Irland og som maksimalt må tage 132 timer(ca. 395km om dagen). Foregår i september 2012

Hvad vil jeg!

  • Bianchi Melfar 24 – Det 24 timers løb i Middelfart som jeg også kørte i år. Den præstation jeg fik lavet derovre, har gjort mig sikker i troen på at jeg køre top 3 i 2012.
  • Århus til København – Intet er offentliggjort, men løbet genopstår i 2012 og vil ramme en distance på ca. 375 km.
  • Relay(Cykel) i Challenge Copenhagen – Vil i 2012 kun køre cykeldelen, da jeg har 100% fokus på cykling i 2012 og 13.
  • Ritter Classic – Et fantastisk løb med god stemning. En hyggelig dag i sadlen

Konkrete mål

  • Køre top 3 i Bianchi Melfar 24
  • Køre minimum 450 miles i et 24 timers løb
  • Sætte hurtigste tid på Challenge Copenhagen cykelruten. Hurtigste tid i år blev sat af Björn Andersson i tiden 04:19:47.
  • Køre top 50 i Ritter Classic

Det var alt for denne gang – håber det hele gav mening og smid endelig en kommentar om målene for 2012, noget der kunne friste?