Foredrag

944424_603859069648694_1151973941_nEt foredrag hvor Jan tager dig igennem kunsten at drømme, udlevelsen af dem og hvordan du motiverer dig helt til slutningen. Jan tager udgangspunkt i hans egen rejse til Race Across America 2013, verdens hårdeste cykelevent. Jan gik fra ingenting sportsligt, men troede på sin drøm om dette vanvittige cykelløb og stod i 2013 på målstregen, fordi han turde drømme, fordi han gjorde noget ved det og fordi han stod fast. Drømme kan være sportslige, karrieremæssige eller noget helt tredje, det vigtige er, at vi tør have dem og ikke mindst tør udleve dem. Så kunne du tænke dig, at komme igang med udlevelsen af dine drømme og blive inspireret på vejen, så er dette foredraget du ikke må gå glip af. 

Download materiale her

Hvad er Race Across America:

“Det er en af de hårdeste events i verden.Det hårdeste cykelløb i verden. Det er virkelig en udfordring af det menneskelige sind.” Greg LeMond, 3 gange vinder af Tour De France

Race Across America er blandt verdens hårdeste cykelløb og strækker sig over 4828 km og 50.000 højdemeter fra det østlige USA til vest. Løbet skal gennemføres på maksimalt 12 dage og uret stopper ikke for noget når det først er startet. Uret starter i Oceanside, Californien og stopper i Annapolis, Maryland og i løbet af den tid opnår rytteren ikke meget mere end 1-1,5 timers søvn i døgnet.

Booking af foredrag

Kontakt Jan på telefon 24 49 83 28 eller på mail jan@project-raam.com

Det siger andre om et foredrag med Jan

Et forrygende foredrag, som både var motiverende og inspirerende. Vi fulgte Jan Larsens lange rejse mod sit mål bl.a. vha. små dokumentarfilm og billeder og man mærker tydeligt hans personlige engagement og drivkraft, der ligger bag denne præstation og træningen op til. Med hans humoristiske indgangsvinkel gjorde han hele foredraget underholdende, spændende og levende.
Marianne Granzow, HR-afdelingen, Topdanmark

Jan er på mange måder en helt almindelig ung mand som har kastet sig ud i et helt igennem ualmindeligt projekt. At deltage i et cykelløb som RAAM kræver ikke bare en fysik ud over det sædvanlige, men også en helt særlig psyke og tilgang til tilværelsen. Jans historie om vejen til RAAM rækker dermed langt ud over de snævre cykelkredse, og indeholder elementer som vi alle kan lade os inspirere af og tage ved lære af. Som foredragsholder formidler Jan budskaberne på en herlig uformel facon, som både underholder og giver stof til eftertanke.
Thomas Valentiner, ‎Deputy Chief Executive hos Garanti Invest

Jan Larsen er virkelig inspirerende at høre på, for os leverpostejs danskere ;-), da det han siger både virker vildt jordnært og samtidig fuldstændig ekstremt – hvilket det vel også er…….men så alligevel stadig inden for rækkevidde. Jan understregede også at drømmen/målsætningen IKKE behøvede at være af sportslig karaktér. Der er frit slag, hvis nu det f.eks. er den bedre halv-del den er gal med
Udsnit af artikel fra foredraget hos Køge Cykelmotion, læs mere her

Som en cykel-glad virksomhed, var der stor interesse omkring personaleforeningens arrangement, hvor Jan kom forbi og fortalte om ”Projekt RAAM”.
Foredraget tog udgangspunkt i mange af de meget jordnære overvejelser og bagrunden for deltagelse i RAAM, og Jan formåede hele vejen igennem at holde fokus for alle deltagere. Ud over de spændende røverhistorier og tekniske aspekter, var foredraget et spændende indblik i de psykiske krav og ofre man skal være villig til at foretage, for at kunne opnå sine drømme.
Tilbage sad vi som tilskuere med en følelse af, at alt er muligt, og at kroppens grænser kan blive flyttet – hvis man sætter sig klare mål, er klar over hvorfor man sætter målene, lægger en god plan og knokler på for at nå disse. Foredraget tjente derfor som en reminder om, at det ikke nødvendigvis er udgangspunktet der er vigtigt, men i højere grad motivationen der sikrer at man når sit eget helt personlige mål. Dermed tjente foredraget også som motivation for individet til at sætte sig mål i livet, og jeg kan varmt anbefale Jan, hvis man er interesseret i at høre mere om motivation og viljestyrke, samt identifikation og opnåelse af personlige mål.
Allan Laurberg, Business Controller hos Inspari A/S