Nødgeneratoren er startet

Trætheden er allestedsnærværende nu. I Jan, i crewet, i følgebilen, i camperen, som en mere beskidt end et teenagetelt på Roskilde Festival, i trackeren, som skal levere live-opdateringer om rytterne men crasher.

IMG_4329Jans dømmekraft svigter. På kort tid går han fra at ville sove til at ville jagte en rytter, der ligger foran ham. Han har svært ved at mærke, hvad der er bedst for ham. Crewet må tage over. Der er altid én eller to i crewet som sover i camperen og altid to i følgebilen som kører og navigerer. Det er svært at skabe konsensus. En ny taktik holder et par timer, før den må ændres. Alle vil gøre hvad der er bedst for Jan, men hvad er egentlig det? Skal han sove, spiser han nok? Skal han have smertestillende, eller er det bedst at lade være? Og hvad var det lige vi blev enige om for fem minutter siden?

Der er ingen facitliste til det her projekt.

Mens Jan har fokus på målet, har crewet fokus på Jan

IMG_4444Mine tanker kredser igen om crewets forskelligheder. Der er uenighed, og tonen er skærpet. Har man en mening om noget, bliver den sagt – er man i tvivl, så holder man sin mund. Alle har stor respekt for hinandens kompetencer. Måske endda endnu mere nu hvor vi er under pres. Thomas, massøren, med et gudsbenådet snakketøj, skal køre om natten, for han er bedst til at holde Jan vågen med sin strøm af mere eller mindre sande anekdoter. Chris, cykelmekanikeren med sit eget cykelhold skal sidde i følgebilen når ruten er hård eller teknisk, for at snakke Jan i gennem den. Crew chief, Søren, skal huske at have sin søvn, så han kan holde hovedet koldt og bevare overblikket. Og sygeplejerske, Pia, må aldrig være for langt væk fra Jan – dels fordi de specialplastre, som beskytter Jan mod siddesår jævnligt skal tjekkes eller skiftes og dels fordi hans krop efterhånden er så medtaget, at hun må holde et skærpet øje med ham.

Taktik og planer ændres

IMG_4085Alle de taktiske, humørmæssige og energimæssige ændringer, der finder sted i det her race, sker nu med tiltagende frekvens. Der er meget kort mellem opture og nedture, nye planer og ændring af planer, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Det ansvar der hviler på crewet bliver større i takt med at Jans dømmekraft og bevidsthed svækkes. Jeg tror ikke Jan opfatter det. Ikke kun fordi han er udmattet, men fordi crewet skjuler det begyndende kaos, som af og til udspiller sig i kulissen.

Midt i al dette, må jeg igen konstatere, at der har været én konstant de sidste otte dage: Jans vilje og hans fokus på målet. Jeg tror, at hvis alt omkring ham svigter, så vil han stadig finde en gnist inden i sig selv, der vil minde ham på, hvorfor han skal til Annapolis.

Og det kommer han. På lørdag.

/Lise Ring

 

One Comment

  1. Lone 20. juni, 2013

    I skal nok klare det! Alle sammen! I er et hold på vej mod et fælles mål!! I har kæmpet hårdt og er tættere mål nu end nogensinde før! Just do it!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Udfyld regnestykket* *