Flade landeveje og mentale bølgedale – vi har taget hul på Midtvesten

Der er mange delmål undervejs i RAAM. Man starter med de store skalpe og efterhånden som tiden går brækker man dem ned til mindre bidder. For Jan er der fire store etaper: ørkenen, bjergene i Rocky Mountains, det flade, monotone Midtvesten og Appalacherne. De mellemstore delmål er de 54 Time Stations undervejs, hvor rytternes mellemtider bliver registreret.

Når modet forsvinder bliver der endnu kortere mellem delmålene – næste sving, næste bakketop, ti minutter, fem minutter, ét minut. Her er vi lige nu. Vi sætter små mål for Jan, som lider under manglende søvn, de 2300 kilometer han har cyklet siden i tirsdags og monotonien som lige nu omslutter ham.

600 kilometer med ét svingIMG_3848

Vi har taget hul på Midtvesten – det lange flade stræk. 600 kilometer stort set uden sving. Farveskift i markerne, små spøgelsesagtige landsbyer og en sjælden ko bliver målepunkter i horisonten.

Vi giver ham små opgaver: Læg mærker til de næste tre biler og fortæl os efterfølgende hvilket mærke de er. Ti minutter senere har vi kun set to og han har glemt mærket på den første.

Ude til højre kommer et langt tog. Vi beder ham tælle vognene. Men inden længe ryster han på hovedet.

Viljen er intakt mens modet svigter
Vi triller op på siden af ham. “Jeg er nede i en bølgedal”, siger han. “Hvis jeg kommer tæt på tidsgrænsen, så må I ikke lade mig sove”. Han har 12 dage til at gennemføre RAAM, og vi forsikrer ham om, at han ikke er tæt på tidsgrænsen, men han gentager sætningen – nu efterfulgt af “jeg mener det”.

Energien og modet er måske på lavpunktet lige nu, men viljen fejler intet.

IMG_3867Han sidder helt oprejst i sadlen med strakte arme på styret og hovedet foroverbøjet. Benene ruller – de følger med den vej vinden bærer ham. Der er ikke det tråd, som vi har set tidligere – selv under hårde forhold. Chris, cykelmekanikeren og den varme, no-bullshit midtjyde, hvis motto er “hvis ikke man har noget klogt at sige, så skal man holde sin kæft”, råber i højtaleren at han skal stoppe. Det er ikke et spørgsmål – det er en ordre.

Vi stopper bilen og Chris hopper ud. Det er tydeligt, at han lige nu har noget, der skal siges. Han går hen til Jan og de står tæt sammen i et minuts tid. Jeg ved ikke hvad der blev sagt, men lidt efter cykler Jan videre med et lidt mere insisterende tråd.

Tilbage i bilen sidder vi og kigger på, at han genfinder rytmen, mens vi taler om, hvad vi skal finde på næste gang krisen kommer.

Følg med

Følg med på bloggen, Facebook, Twitter og borsen.dk/raam mens han cykler videre i gennem Midtvesten.

/Lise Ring

One Comment

  1. Michael Fester 16. juni, 2013

    Du er bare Så mega sej – Tænk på alle de timer du har trænet, knoklede, svedt.. Alle de tanker du har, modet at stille op…
    Sidder her og følger dig næsten hele tiden, og kan kun sige jeg HOLD UD MIN VEN… TRAMP FOR FANDEN TRAMP…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Udfyld regnestykket* *