De første 24 timer

Første dag i ørkenen

Ikke mange kilometer blev tilbagelagt fra den svalende californiske kystby, Oceanside, før Jan og de andre ryttere begyndte på de over 1000 kilometer ørken, der danner rammen om staterne Californien, Arizona og Utah. Træer bliver erstattet af kaktus efterhånden som den første stigning nærmer sig omkring 70 kilometer. Herefter går det ned ad Glaselevatoren – en smuk nedkørsel langs en bjergvæg.

Rytterne kører ind i Anzo Borrego Desert, hvor Jan har boet og trænet i tre uger inden RAAM. Og gudskelov for det, for de 45 graders knastørre varme, som rammer dem her, kræver tilvænning.

I takt med nedkørslen stiger temperaturen. Rytterne når Salton Sea, 69 meter under havets overflade og et at Californiens varmeste steder. Vi er 250 kilometer inde i racet og midt i ørkenen. Det er blevet mørkt og Jan har klaret varmen fint på førstedagen i nogenlunde kendt terræn.

Den første nat i sadlen

første nat3Klokken 2 skal Jan på toilettet og skifte cykelbukser – de skal skiftes hver ottende time. Følgebilen ringer til camperen, som ligger 30-40 kilometer foran, og giver besked. Skiftet går stærkt. Mens Pia tjekker Jan for begyndende siddesår, fyldes følgebilen op med friske forsyninger og få minutter efter er Jan på vejen igen. Nu sammen med Britt, Mads og jeg.

Vi kører op på siden af Jan, når han vinker, og giver ham mad og drikke. Vi må køre op på siden af ham fire gange i timen, 15 sekunder af gangen, for at skifte drikkeflasker. Jan siger, at det er hårdest mellem klokken 3 og 5. Det ved han af erfaring fra Race Around Ireland, som han gennemførte på knap fem dage. Det er her i de sidste mørke nattetimer, at ensomheden er mest mærkbar. Vi bruger tiden på at læse beskeder fra hans Facebookvæg højt for ham. Det er tydeligt, at beskederne hjemmefra hjælper på humøret.

Med morgensolen kommer varmen

første nat6Pludselig begynder det at lysne ude i horisonten og dag nummer to tager sin begyndelse. Vi kører mod nord langs Coloradofloden, som her udgør grænsen mellem Californien og Arizona. Jan holder en fin kadance og gennem forruden kan vi se, at han har ansigtet drejet mod øst hvor himlen ændrer sig fra sort til rød.

Men med solen kommer varmen.

Jan har nu kørt i 24 timer. Han er i fuld gang med den del af løbet han har frygtet mest: ørkenen. Hver halve time får han hældt iskoldt vand ud over sig og udskiftet dunkene på cyklen med kolde drikkevarer. Om nakken har han en lang hvid sok pakket med isterninger.

Alle i crewet er i konstant beredskab. Indtil videre har de fleste ikke sovet. Dertil er der for meget support. Det er altafgørende, at vi får Jan i gennem ørkenen uden mén fra varmen.

Følg med

Følg med på bloggen, Facebook, Twitter og borsen.dk/raam mens han cykler videre mod det smukke røde ørkenlandskab i det nordlige Arizona og sydlige Utah, inden han begynder at kravle op mod RAAM’s højeste punkt: Wolf Creek, Rocky Mountains, Colorado.

/Lise Ring

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Udfyld regnestykket* *