Indlæg i kategorien: USA

Dag 23 – ved at være sidste chance

Så blev det til sidste træning i den ekstreme varme og imorgen går turen først til Oceanside for at aflevere min bagage og så til lufthavnen for at hente det meste af crewet. Glæder mig så umådeligt meget til at se Julie, har virkelig savnet hende og bliver sgu dejligt at se hende igen :) glæder mig også til at se resten af crewet. Næsten gang jeg møder Borrego Springs er RAAM igang og mit eneste fokus er Annapolis i Maryland på kortest mulige tid for mig!

Fra imorgen stopper jeg også med at opdaterer på både Facebook og min blog, Lise (min medieansvarlige) vil derefter tage over og sørge for jeg kan fokusere 100% på det jeg skal. Så vi ses på den anden side ;)

HUSK at det er ved at være sidste chance for at bidrage til projektet og dermed også sikre sig adgang til et “ekslusivt” sponsor foredrag som jeg holder for alle der har bidraget med +100 kr og mine sponsorer. Deadline kl. 18:00 dansk tid d. 11. juni.

Støt min vej til RAAM: Alle beløb over 100 kr. sikre sig adgang til foredrag når jeg er hjemme igen. Kontonummer: 7321-0001069825.

Kæmpe stor tak til alle jer der har bidraget indtil nu, så uendeligt taknemmelig for at i vil hjælpe mig med min drøm – kan ikke beskrive min taknemmelig med ord!

Ikke den bedste kvalitet, men min lille familie som til oktober bliver lidt større :)

Ikke den bedste kvalitet, men min lille familie som til oktober bliver lidt større :) og jaja dårlig hår dag.

 

Dag 21 – min ydmyg bolig

Dagen idag har ikke budt på meget nyt under solen, det er stadig varmt og jeg nappede mig en hviledag. Sov længe, en tur i Walmart i byen Brawley(Timestation 2), hvor jeg fik set noget af ruten, lidt frokost og så ellers afslapning og udstræk. Så når der nu ikke er meget at fortælle idag, så tænke jeg da lige at vise jer hvordan jeg bor i den her uge nede i ørkene, måske det kan blive til en video rundtur en af dagene, men idag bliver det bare billeder, er blevet lidt træt af at lave ingenting :) Det er bestemt ikke ordensans som pryder billederne :)

foto-6

At sidde på sengen og stene Netflix og Skype med familien derhjemme er lidt en favorit, der er ikke meget andet at lave :)

image-7

Ja køkkenet syner ikke af meget og kommoden er det eneste køkkenbord jeg har :) Dejligt med cykelholdeplads i hjørnet.

Imorgen tænker jeg at køre op af glaselevatoren om morgenen for, at jeg kan komme til at køre nedkørslen som vi rammer i inden ørkenen.

 

Dag 20 – så kom der lidt gæster

Dagen idag kom lidt sløvt fra start, jeg fik sover til kl. 09:30, arhh super skønt og må jo have vendt mig til varmen for her var 28 grader indenfor og sov som en baby :) Da jeg skulle til at ud og træne fik jeg en besked på Facebook fra Christoph Strasser, de var ankommet, så jeg var lige over og hilse på og få en snak og lidt fifs. Chris er tidligere vinder af RAAM og en djævelsk hurtig cykelrytter, så det er godt med lidt gode tips og tricks, selvom jeg ikke lige har en ambition om at nå ned omkring hans tid på 8 dage. Han er ankommet sammen med en anden rookie, David Misch.

Dagens træning bød på 2 gange 40 km. i forholdsvis høj varme og BLÆST. Den vejr app som vi bruger til RAAM sagde ihvertfald:

“WESTERLY WIND GUSTS OF 35 TO 40 MPH ARE POSSIBLE THROUGH AND BELOW
THE PASSES INTO THE DESERTS. THIS COULD MAKE DRIVING DIFFICULT FOR
MOTORISTS WITH HIGH PROFILE VEHICLES TRAVELING ON STRETCHES OF
HIGHWAY PRONE TO STRONG CROSS WINDS.”

Det kunne mærkes i den høje profil, men så er har man også prøvet det i over 40 grader. Først tog jeg 40 km. så spiste jeg lidt frokost og så 40 mere. Hele min plan hernede er at stresse kroppen med varmen, men begynde at rulle den dybe træthed ud af musklerne.

foto-5

Cirka 20 kilometer møder man det her T-kryds og venstre er mod øst og TS2 i Brawley (46 miles) og der får man næsten med garanti medvind. Idag var der voldsom medvind på stykket, men lad os nu se :)

image-6

Lige inden T-krydset møder man det her klassiske amerikanske DIP, korte men stejle stigninger. Vi kommer godt nok ovre fra den anden side i RAAM.

Imorgen har jeg tænkt at nappe mig en hviledag ved poolen og lige tage et smut i den nærmeste Walmart kun 100 km. herfra. Ja man får et lidt mere afslappet forhold til afstande herovre :)

 

Dag 19 – det bliver en……..dreng :)

Dagen idag startede med nyheder hjemmefra, Julie har været til scanning og mindsandten om det ikke bliver en dreng. Der har været heftige gætterier på hvad kønnet ville blive og her må jeg trække mig sejrsrigt ud af gætterierne ;) Lidt trist over jeg ikke kunne være ved Julies side da hun fik det af vide, men hurra for Skype :) Glæder mig umådeligt meget til den del af livet og puha det er hårdt at sidde en million kilometer væk når noget så dejligt sker, men nogle gange koster det, at opfylde en drøm, nogle ofre og ikke alle er lige sjove.

Når men dagens træning stod på 60 km i formiddags, temperaturen var allerede på 40 grader, så ingen fordel af lidt tidlig træning. Så tog jeg de sidste 40 km i den mest ekstreme varme om eftermiddagen, for at stresse kroppen lidt, der sagde termometret 44 grader. Ingen tvivl om at ørkenen bliver en hård nyser og vi skal trods alt omkring 600 km igennem ruten før temperaturene bare begynder at blive lidt menneskelige. Til de lidt nørdede har jeg vedhæftet den oversigt mit crew bruger til vejrudsigten. Der kan man se hvordan temperaturene falder henad vejen, men at luftfugtigheden stiger, så det er så som så med det menneskelige aspekt. Bemærk at det er aften temperaturer, så det er nok lidt varmere om dagen :)

 

Skærmbillede 2013-06-01 kl. 20.13.01

Vejrudsigten for RAAM ruten. Bemærk at TS02 og TS04 ikke har modtaget data, men de er lige så varme som de andre i ørkenen :)

 

Dag 16 – Farvel Big Bear og goddag ørken

Dagen idag stod ikke på meget træning, men derimod “flytning” da jeg skulle fra Big Bear Lake til Borrego Springs. En køretur på 260 km. og skulle tage omkring 3 timer og 20 minutter, men med Amerikansk trafik tog det nærmere 4,5 time. Bilen skulle pakkes med alt mit gear og kan garanterer at der ikke var en centimeter mere plads tilbage i min Nissan Murango, den var PROPPET :) Når men nu er jeg ankommet og glæder mig til at kroppen vender sig til den ekstreme varme, for puha her er varmt :)

Imorgen tidlig tager jeg en træningstur og så afsted til LA hvor jeg skal til massage hos Thomas og træne med hende han bor hos. Så tilbage til Borrego og en stille aften trilletur.

image-2

Farvel Big Bear Lake – du vil være savnet…

 

og hej ørken :)

og goddag ørken :)

foto

Mit første møde med en del af den officielle RAAM rute – nu kilder det i maven :)

Starten på den "kendte" nedkørsel - Glaselevatoren 13 km og 8% lige ned i ørkenen

Starten på den, for RAAM, kendte nedkørsel – Glaselevatoren, 13 km og 8% lige ned i ørkenen

Klokken er 19:00 og temperaturen er 32 grader, sådan :)

Klokken er 19:00 og temperaturen er 32 grader, sådan :)

 

 

Dag 15 – sidste aften i Big Bear Lake

Så blev det sidste aften i Big Bear Lake. Har været to helt fantastiske uger heroppe og træningen med Hans har givet mig et kæmpe skub. Han er i konge form, vejer lidt mindre end mig og har derfor kunne presse mig på stigningerne. Jeg har klaret højden godt og ikke følt noget væsentligt ubehag ved at træne højt. Sidste aften blev tilbragt med 70 kilometer bjergspurter sammen med cykelklubben. Jeg kørte dem easy, kunne godt mærke lidt syre i bentøjet fra turen igår.

Sidste aften blev tilbragt i den 35 grader varme spa på terrassen og når luften er 12 grader er det nu bare skønt – her en lille videohilsen:

Imorgen står den på køretur til Borrego Springs og man kan jo næsten frygte man kommer til at fryse lidt med den her vejrudsigt:

Vejrudsigten i Borrego Springs

Vejrudsigten i Borrego Springs

 

 

 

 

Dag 14 – sidste lange lange dag

Ja så blev det den sidste rigtig lange dag, fra nu af står den ikke på ture +100 km. Har lidt svært ved at gengive hvad dagens tal var for både Hans og jeg havde glemt vores GPS’er :) Så det blev taget med GPS kit til iphone og ja min telefon løb også tør for strøm. Pragtfuld dag :) Når men kan ihvertfald sige at vi kørte i omegnen af 130-150 km og 2-2500 højdemeter, desværre kom nedkørslen ikke med, så er lidt usikkert. Som i kan se på nedenstående graf blev der lige spist lidt frokost inden turen gik op til sidste del af stigning, Mount Baldy, modbydelig og stejl. Som de skriver på nettet: The last five miles are extremely steep with an average of over 8% and some 15% sections. Altid rart på møre køller og nok hårdeste afsluttende stigning vi har kørt herovre :)

foto

 

image

Et kig over på Mount Baldy

 

image-1

Facetime

Dag 13 – vind i håret

Ja som titlen siger så var det en dag i vindens tegn. Vi havde planer om en “flad” dag og tog derfor bilen ned fra bjerget, for at se lidt andet end søerne, og startede turen dernede. Vi havde fundet en rute på google maps og sjusset at den var omkring 200 km, men uden at vide det med sikkerhed :) Vi synes nu nok det blæste en del nede i dalen, eller high dessert som det hedder og det gjorde det da bestemt. Det blev til 60 km. i kraftig sidevind, 80 km. i modbydelig modvind og så 20 km. i komfortabel medvind og de blev da også kørt med 55 km/t. Hans plejer at nappe mig op af bjergene og så måtte jeg jo forsøge at kæmpe mig til lidt hæder på flad vej :) Så alt i alt blev det til ca. 160 km. og små 1.000 højdemeter.

Klart dagens højdepunkt - i en by med lige over 100.000 indbyggere var en af de eneste butikker der stadig var åbne den her tankstation  med en Subway :)

Klart dagens højdepunkt – i en by med lige over 100.000 indbyggere var en af de eneste butikker der stadig var åbne den her tankstation med en Subway :)

Måtte lige have det her billede med fra indkøbet til aftensmad - kan man andet end elske en butik der har så mange forskellige former for BBQ sauce, simply love it :)

Måtte lige have det her billede med fra indkøbet til aftensmad – kan man andet end elske en butik der har så mange forskellige former for BBQ sauce, simply love it :)

 

 

Dag 12 – en del anderledes sport på programmet

Idag stod træning på flade kilometer rundt om søen, i hæsblæsende tempo, men fladt hvilket gør en forholdsvis stor forskel. Så fik vi set Champions League finale, Kessler kampen kom lige med og så stod den ellers på sejltur på søen. Super dejligt at se området fra søsiden, nu hvor vi bare har kørt inde på vejene omkring området, her er virkelig flot. Imorgen står den på 200 km. i ukendt terræn, så hvem ved hvad der venter os, andet end at det bliver HOT :)

image-4

Båden har stået i garagen hele vinteren, så den skulle først i søen.

image-5

To friske landkrabber klar til lidt andet end landevej og højdemeter :)

image-3

Hjemme i havn efter en gpd omgang Ribs – det kan de finde ud af at lave herovre.

Dag 10 – det er restitutionen der gør dig stærk siger de kloge

Ja som overskriften siger så stod den på en restitutions tur idag, lidt kortere end de andre dage og fladt rundt om søen. Efter igår havde min krop brug for lidt hvile, den var brugt og mit crew har sagt meget bestemt “Lyt til dig selv mens du er i USA”. Så idag blev brugt til at fifle lidt med min anden cykel(den lidt stivere Venge ramme) oppe hos den lokale cykeldealer, så den også var klar til strabadserne på de amerikanske veje. Har indtil videre kun kørt på Roubaix rammen og nu ville jeg også lige få kørt den anden ramme til herovre. Den er sgu fed at køre på, man mærker straks at den er lidt mere stiv og responderer hurtigere, vil dog stadig have Roubaix som primær ramme, grundet den større komfort.

foto

Venge rammen fra Specialized som opsætningsmæssigt er identisk med Roubaix rammen.

Imorgen står den på en 15 km. og stejl nedkørsel, så en del ørkenkørsel og så den samme vej op som vi kom ned. Efter der står kilometertælleren formentlig på 180 km. Jeg har imorgen og 3 yderligere dage tilbage i Big Bear så der skal bare gives GASSSSS

Dag 8 – en kort dag med knald på

Dagen idag var tænkt lidt som restitution, så den bød kun på 60 km. træning med den lokale cykelklub. Når men når vi først skulle træne kl. 17, kunne jeg få styr på lidt praktiske gøremål. Jeg fik vasket cykler, ordnet hjul, monteret ny kassette på et af hjulsættene og så ellers ryddet op. JEg tog også et smut i Kmart for at købe plastikkasser til opbevaring i følgebilen. Som med alt andet herovre havde de cirka en milliard forskellige kasse i cirka lige så mange forskellige farver. Jeg sprang sgu ud i det og vovede mig med…..gennemsigtige kasser, ja en noget vovet farve men tidløs :)

foto-1

Så der styr på sagerne til følgebilen – det bliver crewet glade for :)

Når men efter jeg havde været praktisk gris i løbet af dagen stod den på træning med cykelklubben. Vi startede lige ud med at min watt måler er løbet tør for strøm, great. Der er åbenbart kun til 5.000 kilometer i sådan et batteri og har jo også haft hjulet siden slut marts :) Når men vi kom afsted med klubben og Hans havde sagt at der var et par banditter imellem der kunne køre til, men ikke noget vildt. Turen var en gang om Baldwin lake, så op af Onyx og ned igen. Vil sige at Hans udmelding var noget i underkanten da vi lagde ud på den gode side af 50 km/t, og den fart blev kun sænket da vi nåede Onyx. De første 2 km. lå vi på 30 km/t med 4-5% stigning og fuck det gik stærkt. Vil sige at mine omtrent 850 km og 8-10.000 højdemeter fra de foregående 6 dage da sagtens kunne mærkes :) Når de tre forreste i gruppen var voldsomt stærke(og vejede omkring 60 kg) og fortsatte, jeg måtte slippe, benene var fyldt med syre. Så det endte med jeg lå på omkring 24 km/t 40 meter efter Hans, og Hans lå 40 meter efter frontgruppen. Sådan lå vi et godt stykke, til Hans overhalede en af dem fra frontgruppen der var gået “kold”. De lå lidt og kæmpede om hvem der skulle føre og det var mit lod til at hente de 40 meter jeg lå efter. Så nu lå vi 3 i en gruppe og så BANG, Hans får ramt en sten som ham foran ikke får markeret og der lå Hans så. Heldigvis kun med mindre kosmetiske skader på både ham og cykel, men en brat opvågning og reminder om at det ikke er helt risikofrit at køre på cykel. “Heldigvis” gik det opad og ikke særlige stærkt. Resten af træningen gik roligt ned af bakke og hjem til aftensmad, dog stadig 60 km i bogen :)

ride-around-the-bear-profile

Idag kørte vi Onyx fra Big Bear City, en af de andre dage kørte vi fra Big Bear mod højre på grafen og så vendte om i bunden (Redlands). Imorgen tager vi turen fra Big Bear, over Onyx til Redlands og så op over Running Springs.

 

 

 

Dag 7 – mad mad og atter mad

Så rundede jeg 7. dagen i USA og det har jo bare være fede 7 dage herovre – fyldt med oplevelser ligegyldigt hvor man går. Idag stod turen på 150 kilometer, 1500 højdemeter og en god burger til frokost. Sorry Julie, ved godt jeg skal spise sundt, men de smager bare så godt :) Benene føles utroligt godt, tankerne begynder mere og mere at cirkle omkring hvordan de føles når jeg skal igang. Hvordan føles de på 6.,7., 8. dagene og hvordan vil kroppen have det? Der er rigtig mange tanker og glæder mig egentlig bare til at komme igang, stå i det og så bare fyre den af :)

Når men idag vil jeg også fortælle lidt omkring amerikansk madkultur – set fra et dansk madøres synspunkt. Det her land er for vildt, det er ikke de sunde madvare der fylder mest på hylderne og man støder på forarbejdet mad(færdigretter) overalt i butikken. Når vi kommer ned i supermarkedet bliver jeg gang på gang forundret over udvalget af færdigretter, er helt grotesk. Du kan få ALT færdigt og lige til mikroovnen – jamen jeg er bare forbløffet :) Det skal dog lige siges at deres madvarer er hovedsageligt billige og deres grøntsager er utroligt friske, hvilket er super lækkert. De har for eksempel et kæmpe udvalg af avocadoer som er til at spise med det samme, der kunne Danmark lære lidt ;)

 

To gange i denne størrelse kun med færdigretter - er jo ikke underligt folk kigger skævt til os når vi selv laver mad :)

To gange i denne størrelse kun med færdigretter – er jo ikke underligt folk kigger skævt til os når vi selv laver mad :)

image-1

Det her er så det lille udvalg af færdig pizzaer – har aldrig set så mange varianter i hele mit liv. Vi bliver heldigvis ikke fristet for vi har ingen ovn :)

image-2

Dagens aftensmad bestod af de her bad boys – 2 gange 1 kilos bøffer og som rigtige mænd skar vi en over og delte :)

foto

Wuhuu elsker prisen på Ben & Jerrys herovre, 7$ for to, det er jo 40,50 kr. og under halvdelen af prisen i Danmark, ahhh men altså :)

 

Dag 6 – en rolig dag i solen

Dagen idag var for mit vedkommende ret rolig, havde ikke sover voldsomt godt så kom først på cyklen ved 12 tiden. Det blev til lige omkring 100 flade kilometer et par gange rundt om de to søer som vi bor ved, Big Bear og Baldwin, hvor Baldwin er udtørret. Må være rimelig ærgerligt at have købt sit hus med søudsigt og så er den udtørret :-) Når men benene er på toppen, de respondere godt på træningen, men skal selvfølgelig lytte godt efter så der ikke kommer en skade så tæt på. Imorgen står den på en lang dg igen, sammen med Hans fra Team Bikingvikings som også bor heroppe.

20130519-213519.jpg
Området hvor jeg bor

Når men den stille dag gav mig mulighed for at afprøve nogle af præparaterne fra 3M Healthcare, som skal hjælpe mig hvis uheldet er ude. Idag afprøvede jeg deres Tegaderm Foam Adhesive og er selvfølgelig lidt absurd at skulle køre med plastre for at sidde på en cykel, men hellere få det testet nu end når vi måske står midt i udfordringerne. Konklusionen er at de her plastre nok skal hjælpe til hvis jeg får siddesår, de sidder som var de der ikke og selv efter jeg har svedt sidder de der stadig. Der er selvfølgelig sendt bud efter en stor sending hos 3M så Pia(min sygeplejeske) kan tage sig bedst muligt af mig til RAAM :-)

20130519-214230.jpg
En version af plastret

På den hjemlige front savner jeg godt nok alle jer derhjemme. Jeg savner især Julie og det at være en del af de ting som sker omkring vores graviditet. Var eksempelvis i Qatar til første skanning og nu sidder jeg i USA til nummer to skanning. Det er selvfølgelig en bagside af medaljen, heldigvis er Julie utroligt forstående, men gør ikke afsavnet mindre. Har heldigvis en familie som træder til i mit fravær, de er uvurderlige. Så når alt kommer til alt er det ikke lutter diamanter i stængerne, der kommer også savnet engang imellem. Jeg ved dog at det her kræver fokus og prøver for så vidt muligt at sætte mig udover det, men man er vel også kun et menneske :-)

Dag 5 – Root Beer, fy for en omgang

Jamen så har jeg minsandten været ude og træne igen, helt fantastisk bare at skulle have fokus på træning, det er helt perfekt. Dagens menu stod på 175 km, 2000 højdemeter, en vaffelis, en footlong sandwich fra Subway og så den udsøgte fornøjelse at smage Root Beer i sodavands versionen. Fy for satan en modbydelig omgang, jeg er virkelig glad for sukker, ja er vel hvad man betegner som sukkerafhængig, men her fik jeg kamp til stregen. Efter en enkelt tår havde jeg fået sukker nok, den er bare alt for sød og kvalm. Eneste plus ved den drik er at den smager af hubbabubba tyggegummi :-)

20130518-215157.jpg
Nøjes bare med tyggegummiet :-)

20130518-215343.jpg
Dagens nedkørsel til det de kalder high dessert. Det ligger i ca 1000 meters højde.

20130518-215437.jpg
Jamen er man ikke også blevet solbrændt – den skarpe seer kan se jeg prøver at bygge på en lidt højere kant end den fra Qatar :-)

Dag 4 – hvor fanden er The Hoff?

Dagen idag stod på hviledag, ikke en frivillig men en tvungen da jeg skulle modtage alt mit grej med DHL. Det er ventet med længsel og en hvis frygt for at en eller anden emsig tolder skulle til at fortolde alt mit brugte grej, men der viste de sig fra deres gode side :-) ingen toldafgift til mig og det viste sig at være svære at få mit grej ud af Danmark, end ind i USA, men det er også ligemeget. Bortset fra lidt “farligt” gods så er alt grejet kommet frem.

20130517-220737.jpg
Der er lige plads til alt grejet og ikke meget andet i min lejlighed

Da udstyret var kommet tog Hans og jeg turen mod LA. Er helt ekstremt så meget trafik her er herovre, der er myldretid døgnet rundt. Når men målet med turen var at få set Hollywood skiltet, fortovet med stjerner og Rodeo Drive. Som bonus ville jeg gerne lige være stødt ind i The Hoff, men til min store ærgelser ser jeg i avisen at han pt. er i København til Gumball, er jo typisk :-)

20130517-221418.jpg
Hollywood skiltet på afstand

20130517-221000.jpg
Jamen når man ikke har andre steder at gøre af sine penge så skal man da have en orange Maserati.

20130517-221018.jpg
Når jeg nu ikke kunne møde The Hoff, så må jeg nøjes med Chucks stjerne ;-)