Indlæg i kategorien: Daglig

Lige om lidt er det i år – spændt!

Nu går projektet for alvor ind i sin sidste fase, det projekt som altid har været nævnt som i 2013, er nu lige om lidt, I ÅR! Det er helt vildt at tænke på, at det hele snart skal blive til virkelighed og de ting jeg har talt om skal vise sig i pedalerne. Jeg glæder mig, på trods af der fortsat er en masse som skal falde på plads, sponsorer, crew, udstyr og ligende. Jeg er dog fuld af fortrøstning og helt sikker på det hele nok skal lykkedes :)

2012 har for mig været et ubeskriveligt og helt fantastisk år, der har budt på et hav af fantastiske oplevelser. Det blev til en 5. plads i Berlin-København, Alpe d’Huez på under en time i selskab med gode venner, endnu en kvalifikation til RAAM og ikke mindst en 3. plads i europas hårdeste cykelløb i sin kategori, Race Around Ireland. Det er oplevelser/ resultater jeg er utroligt stolt af og glad for at have nydt med dejlige mennesker omkring mig. Jeg ser frem til et 2013 som kommer til at byde på realiseringen af min ultimative drøm og efterfølgende en tilbagevenden til et mere socialt liv :) Jeg er bestemt ikke færdig med ultra cykling efter RAAM, men der skal lige være tid til at pleje familie, venskaber og ikke mindst min dejlige kæreste som virkelig ofre sig for at jeg kan udleve min drøm, jeg skylder :) Jeg ved at hun går med en drøm om at bestige nogle af verdens største bjerge, så hvem ved, måske det næste mål bliver i fælledsskab med min bedre halvdel…

Nu vil jeg glæde mig til at gæsterne kommer om et par timer og nyde de sidste timer af et fantastisk 2012 og hoppe ind i et forhåbentligt endnu mere fantastisk 2013!

Så mangler vi bare gæsterne og den sidste nytårspynt

GODT NYTÅR OG TAK TIL ALLE SOM HAR VÆRET EN DEL AF MIN DRØM, I BETYDER ALT OG NU BLIVER DET ALVOR!

Mit 2012 i billeder

Endnu en kvalifikation til RAAM i Melfar 24 2012

Alpe d’Huez besejres

5. plads i Berlin København – her med Christian Krause fra mit crew (han nuppede en 10. plads)

Før starten på Race Around Ireland

3. plads i Race Around Ireland

Restitution i Egypten med Julie og leg med fotografering

Jul med Julie i Jylland

Glædelig jul fra project-raam.com

Der er gået et godt stykke tid siden jeg sidst har fået lidt ord ned på bloggen. Det er bestemt ikke fordi der er stille, det er lige præcis det modsatte. Der er fuld gang i at få styr på turen til USA næste år. Der er sket en masse siden sidst, som var racereport fra Irland. Jeg har været på Fillipinerne, i Egypten, ude og holde foredrag, fået et samarbejde med Børsen som følger mig hele vejen til USA og så er jeg tilmeldt RAAM i 2013 :)

Nu er det alvor!

;

Tur til Fillipinerne

Kort tid efter jeg kom hjem fra Irland var jeg på Fillipinerne med arbejdet. Udover arbejdet fik jeg fornøjelsen af at smage deres delikatesse Balut, puha en oplevelse man kun bør få én gang :)

;

Balut – et befrugtet andeæg, som man spiser som delikatesse på Filipinerne. Særpræget oplevelse.

Ferie i Egypten

Når jeg har sat mig for at gennemføre et projekt som RAAM, så vil man alt andet lige komme til at foretage nogle ofre. Et af de ofre er til tider opmærksomheden jeg giver min kæreste Julie. Derfor var planen at vi skulle tage en uge på en strand i Egypten, med snorkling og solbadning. Det var tiltrængt, men All inclusive konceptet er vist ikke lige os, men nu er det prøvet :)

;

Vintertræning på nyt bæst

I forbindelse med at vejret i Danmark er lige til at brokke sig over, har jeg ledt med lys og lygte efter en værdig samarbejdspartner til min træning. Jeg har desværre aldrig haft stor succes med at træne på en hometrainer, jeg bryder mig ikke om trådet, det er for sandet. Så glæden var stor da Flemming, Peter og Jerry fra Synergy Cycling ville låne mig en Synergy Indoor Bike som jeg kan træne på i vinter. Det væsentlige ved en Synergi Cykel er at der er elektronisk modstand, i modsætning til en almindelig spinning cykel hvor der er svinghjul. Det gør at oplevelsen på en Synergy er mere lig oplevelsen på en landevejscykel. Det er virkelig fedt og så er der samtidig Watt måler som gør jeg kan benchmarke mig løbende. Samtidig arbejder de med at lave nogle super fede programmer tilpasset cyklen, så dem glæder jeg mig til at arbejde med efter nytår.

Synergy Indoor Bike

;

Samarbejde med Børsen

I forbindelse med min træning, planlægning og deltagelse i RAAM så vil Børsen følge mig. Jeg er rigtig glad for at kunne byde Gro Høyer Thielst velkommen på crewet, hun vil som journalist være med på sidelinjen i bilerne som crewet køre i. Hun vil rapportere fra hele løbet og bringe interviews, billeder og video hele vejen på tværs. Den første artikel med Børsen kan læses her (kræver abonnement på Børsen): http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/37484/artikel.html

;

Det var lidt om hvad der var sket siden mit sidste blogindlæg. Mit nytårsfortsæt vil være at få skrevet lidt oftere på bloggen. Ellers forsøger jeg løbende at opdaterer på både Twitter og Facebook, så er du ikke fan endnu, så skynd dig ind og klik “Synes godt om”.

GLÆDERLIG JUL til jer allesammen, venner, familie, kollegaer og samarbejdspartnere fra både Julie og mig. Glæder mig til at dele min oplevelser i fremtiden med jer.

Nu er det alvor

Hej og jeg er her stadig :) Der er gået lidt tid siden sidst, og er ikke fordi jeg ikke har ville skrive, men kalenderen har været for fyldt til at få denne del ind også. Nu er der dog ved at falde ro på – for nu skal der danses. Tiden hertil har blandt andet bragt mig til en 5. plads(ud af 300) i Berlin – København og på en trilletur i Århus – København fik jeg tilkæmpet mig en 15. plads(ud af 6.000) på Munkebjerg bakken.

Flyveren tager mig og mit crew med til Irland imorgen kl. 09:05 og på søndag kl. 20:54 dansk tid starter jeg på min rundtur i Race Around Ireland. Turen vil tage mig ca. 2.150 km og 23.000 højdemeter, fordelt på maksimalt 5,5 dag. Jeg glæder mig og i kan følge mig live fra siden http://racearoundireland.com Der vil derudover også komme en masse opdateringer på min facebook side http://facebook.com/projectraam2013

Når jeg er kommet hjem igen, så LOVER jeg at opdateret bloggen med en masse nyt og historier fra min tur til Irland.

Vi ses på den anden side,

Jan

Melfar24 overstået – racereport coming soon :)

Mens jeg arbejder på en racereport, så er der her et lille indblik i min tilstand efter næsten 24 timer i sadlen :)

Sæsonens første rigtige løb

I’m BACK! Der er gået lidt tid siden sidste skribleri, ikke fordi jeg har mistet trangen til at skrive, men mere fordi tiden ikke har været der. Der har været træning, arbejde, er igang med en lederuddannelse og så alt det praktiske omkring projektet mod Irland og RAAM. Så alt i alt en rigtig travl periode, men samtidig også spændende.

Jeg er tilbage fra min skade på akillessenen, har ikke mærket noget til den det sidste stykke tid og føler alt i alt at jeg er godt kørende. Har fået lidt massage og laser fra Thomas, så vi er sikre på at jeg kommer mig helt. Nok om det, nu til hvorfor skaden kom på et uheldigt tidspunkt, Melfar24 nu på lørdag.

Ambitioner til Melfar24

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg havde en klokkeklar ambition om at køre top 3 i Melfar24 2012. Ambitionen var i live indtil min skade, hvor jeg desværre nok var nød til at indse at træningen ikke kunne blive optimal op til :( Så i den sidste periode har jeg kørt mod genopbygning af formen, efter de ufrivillige 1 uges pause og 2 ugers optrapning. Så må indrømme at jeg ikke forventer mig andet end at køre mit eget løb, gå efter grænsen på 700 km. og så ellers se hvor det tager mig hen. Ville da lyve hvis jeg ikke håbede det tog mig op på en 3. plads som minimum :) Jeg har trænet ca. 1/3 flere kilometer på landevej end sidste år og lidt færre indendørs intervaller, bliver spændende at se om den satsning giver pote. Følte at benene var fine i mandags da jeg kørte 145 km. til Skjoldnæsholm, men hvad med 700 km. i Middelfart?

Jeg vejer pt. 8 kg. mindre(84) end jeg gjorde til Melfar24 sidste år, hvilket jeg er i tvivl om har kostet på power eller givet mig en fordel i det lange løb, derfor kan det ikke blive lørdag morgen hurtigt nok, VIL UD OG LEGE :)

Ponyen blev også hentet nede fra AH-cykler, nu med keramiske lejer, ny kasette, ny kæde, ny krankboks, låne hjul og rødt styrbånd, er du gal en vild krabat. Mine egne hjul, Xentis Squad står desværre i Roskilde, hvor baghjulet venter på en ny body som skal sendes fra Østrig, så har måtte låne et par hjul.

Den forpligter og vil gøre mit for at tøjle bæstet på lørdag! Følg med her på bloggen og på facebook, hvor mit crew vil opdatere løbende!

Sponsorer

Der er bestemt nyt på sponsor fronten. Nogle gange går tingene bare op i en højere enhed og har oplevet en af de største opture i projektet, udover da jeg kvalificerede mig til RAAM. Min sponsor Michael fra Hyman Roth inc. har været helt fantastisk og hjulpet med til at finde flere sponsorer til projektet. At opleve det drive som Michael tilføre er ubeskrivelig, og så for lille mig, kunne ikke have ønsket mig bedre hjælp! Så pt. er situationen at der er yderligere 3 sponsorer på plads og budgettet til Irland begynder så småt at falde på plads. Der mangler stadig et par kontrakter før jeg kan melde navnene ud, men de er lige så cykel tosset som mig, så at de vil være med på vognen er bare FEDT! Mere nyt indenfor de næste par uger.

I næste blogindlæg vil jeg skrive lidt om crew til Race Around Ireland og hvad mine planer er op mod det løb, stay tuned!
/Jan

Når uskadelighed er en by i Rusland

Hejsa, så er der gået lidt tid siden sidste skribleri og det har været en tid fyldt med opture og en enkelt nedtur. Vi starter lige i sidste uge, hvor jeg tog en forholdvis stille uge, fik opbygget lidt krudt i musklerne efter mængdetræningsugen og gjort klar til at give den lidt gas på de få træningspas. Sidste uges store træningspas var en tur til Lalandia Billund, hvor weekenden skulle tilbringes med familien. Det var ideelt, synes egentlig den rute over mod Jylland er flot og så kunne den krydres med nogle skrappe stigninger omkring Vejle.

Turen gik rigtig godt, følte at benene var lige hvor de skulle være, startede ud som til Middelfart sidste år og benene ville bare have mere :) Jeg kom til Korsør på 3:18, en gns. fart på omkring de 33 km/t, okay tilfreds. Den lidt trist ting der var at det var 40 min. før jeg havde sagt til min familie de skulle køre mig over storebælt, så var lidt frossen da de ankom :)

Ventetid i Korsør

Over storebælt kom jeg og op på ponyen igen, vinden havde vendt sig lidt og nu var den svage modvind/sidevind blevet til medvind, YES sir. Afsted mod Odense hvor jeg lige kiggede ind forbi Peter fra Konggaard, som sørger for at jeg er godt påklædt til at erobre Irland senere i år. Flink fyr og er sikker på det nok skal blive et kanon samarbejde, fik nemlig også set på lidt af materialerne, de er sgu lækre.

Afsted fra Odense og nu var næste stop Billund, med et lille tvist af bakkekørsel i Vejle. Turen over Fyn er fed, der kom lidt regn, som jeg nok må vænne mig til i Irland. Der er steder i Irland hvor der er målt 275 regnvejrsdage på et år, så mon ikke der kommer et dryp eller to :) Fra Middelfart gik turen til Vejle, kuperet kan der vist godt sættes kryds ved. Nogle fede stigninger der er derovre i det område, de kan mærkes efter lidt km i bentøjet. Da jeg ankom til Vejle var der ca. 30 km. tilbage til Billund, og da jeg var forholdvis frisk holdte jeg mig til planen med at finde Grejsdalsbakken og trille den nogle gange.

En ting kan jeg konkludere, Vejle er ikke en by man finder rundt i, faret vild konstant og brugte evigheder på at finde den bakke. Til sidst fandt jeg nogle andre bakker, tog en tur, og så drog jeg ellers mod Billund. Nu bliver det extreme, for min ruteplanlægger(Gpsies.com) havde ikke lige taget højde for at vejen ud af Vejle er en motortrafikvej. Skal lige siges at den mindede om en landevej, så var ikke fordi jeg havde taget en nedkørsel :) Jeg bilder mig ind at bilerne heppede med hornet, men mon ikke bare de bare tænke, hvilket fjols køre på cykel her :) Jeg fandt ned på en eller anden sti, som tog mig væk fra ruten, men måtte jo fremad, så håbede at kunne finde tilbage på ruten senere. Det gik fint og på et tidspunkt kunne jeg dreje til højre og op på min originale rute som nu var blevet til landevej igen, så var jeg kørende(tak til Iphone). Lige ind til jeg kommer til et skilt med cykling forbudt. De var igang med at anlægge en ny motortrafikvej som i dette tilfælde mindede mere om en motorvej, så denne gang tog jeg ikke chancen :) Omvej endnu engang og så kom jeg endelig til Billund, små 8 timer blev det til med de 250 km. Rundturen i Vejle og stisystemerne til Billund kostede på farten men er tilfreds med tid og fart. Det var en super god træning, som udover lidt krampe i låret ikke bød på nogle gener. Så var der ellers boblebad, juice og mors mad :)

Altid dejligt når træningen afsluttes på denne måde :)

Resten af ugen stod i familienstegn, for at jeg derved kunne bruge denne uge på en omgang mængdetræning endnu engang. Sådan skulle det desværre ikke gå, og det er her overskriften kommer i spil. Igennem hele projektet har jeg stort set været sparet for skader, ihvertfald dem som har kunne begrænse min træning. Én gang skal jo være den første og når man så samtidig ikke ved hvorfor den kommer, så er frustrationen kolossal.

Hen mod lørdag aften i sidste uge, begyndte jeg at få ondt i højre hæl og håbede blot det var et slag jeg havde fået ovre i badelandet. Desværre blev det kun værre og mandag gjorde det NAS. Jeg havde jo ferie til træning, så tro mig der var frustrationer på menuen. Jeg var på randen af at tude i frustration, for hvad skulle der nu ske. Ødelagde det nu mit eventyr eller var det noget jeg kom mig hurtigt over? Så slemt går det heldigvis ikke, men hold da op man kan se alle de sorte scenarier for en :)

Jeg fik bestilt en tid hos min læge og hun var overbevist om at jeg havde fået akillestendinit(betændelse). Desværre lå den ved tilhæftningen og det er lige præcis stedet med mindst blodgennemstrømning og derfor kan det tage lidt længere tid at komme sig :( Dog var der en positiv ting, det var en akut tilstand, jeg har på intet tidspunkt haft gener eller smerter i den retning, så det er ikke kronisk. Jeg fik en recept på Ibrufen 600mg. til en kur i 10 dage, og så sendt hjem for at slappe af.

Akilles tendinit - sundhed.dk

Som mange andre mennesker kan jeg godt lide en second oppinion og jeg skrev til Thomas(min massør) som indenfor 6 timer skaffede mig en tid hos en fys ved navn Ulrik på hans klinik. Jeg har som sagt ikke haft de store skader og derfor heller aldrig rigtig brugt en fys, så at jeg kunne få en fys på samme klinik som Thomas var ideelt. Jeg kom ind lidt akut og er fedt at have Thomas med på sidelinjen når han træder til på den måde, TAK. Ulrik var af samme holdning som lægen, akut tendinit og der skulle bare hvile til. Ulrik gav mig noget laser omkring senen og tilhæftningen og så hjem og hvile. Han havde dog en lidt anden holdning til NSAID kuren som lægen havde givet mig, for de kloge siger at man kun bør tage det i 2-3 dage, for at komme kan komme sig naturligt. Interessant og jeg har fulgt Ulriks råd, så jeg ikke haster en heling og derved risikere at træne på noget som der ikke bør trænes på. Det skal gå ordentligt til.

Nu er det 8 dage siden jeg fik symptomer, som har indeholdt følgende behandling:

  • 3 dage med Ibrufen 600 mg. kur.
  • 2 gange laserbehandling.
  • 1 gang massage, for at løsne op i min læg som spænder op pga. den lidt særpræget gang jeg har haft grundet smerter.

Hvordan har jeg det så nu? Jeg har det faktisk godt. Hele processen har lært mig at det ikke nytter at være trist, for tingene er nu engang som de er og så må man agere efter det. Jeg har samtidig læst en masse og er helt sikker på at mit Irland løb ikke er i fare. Der hvor jeg kan være lidt trist er i forbindelse med Middelfart. Sidste år var jeg så tæt på en 3. plads som man kan være og planen for i år var at nappe den podieplads! Forberedelserne op mod denne ambition er ødelagt og heldigvis var det blot et delmål, og ikke betydende for om jeg stiller til start i USA 2013, for jeg er kvalificeret, endda to gange(Melfar24 2011 og rekordforsøg i november). Jeg har blot besluttet mig for, at se hvordan jeg kan få startet træningen op igen og så køre min chance i Middelfart, glæder mig. Jeg er sikker på jeg kan køre et godt løb og når jeg står på startstregen er jeg så klar som jeg er og så skal der bare trædes ;)

Hvad så nu? Jeg er symptomfri og kan gå normalt, så efter aftale med Ulrik så må jeg tage ud på en trilletur imorgen mandaf og se hvordan kadaveret reagere :) Jeg er næsten 100% sikker på at “skaden” ikke er et resultat af min træning, men derimod tosserier i Lalandia. Er det korrekt konkluderet så burde jeg hurtigt kunne komme up to speed igen og få det maksimale ud af min træningslejr i starten af Maj.

Summasummarum: Jeg er tilbage på cyklen imorgen mandag og så er der 100% fokus på forberedelse til Middelfart. Så må skader gerne vente til efter juli 2013, tak! Jeg opdatere selvfølgelig løbende på hvordan det går ;)

En normal træningsuge

Jeg er på facebook blevet spurgt om hvordan min normale træningsuge ser ud. Det vil jeg da gerne fortælle om, selvom det er vigtigt at pointere at dette er min træning og hvad der virker for mig, men få gerne inspiration :) Personen som har spurgt er Kasper Bisgaard, som selv har sat sig et lidt vildt mål. Han skal køre rundt om Australien på cykel i et forsøg på en verdensrekord, som vil tage ham omkring 38 dage med 400 km. om dagen. I kan læse lidt mere her og støtte hans projekt: https://www.facebook.com/CancerCycling

Når tilbage til min træning som i struktur er delt op i 3 uge. En restitutionsuge, en opbygningsuge og en “smadre”uge. Programmet er det samme og så justere jeg på intensiteten.

Dag Tid Pas
Mandag Morgen Svømmetræning
Mandag Aften Core træning
Tirsdag Morgen Smidighed/udstræk
Tirsdag Aften Intervaller med cykelhold udendørs
Onsdag Morgen Svømmetræning
Onsdag Aften Core træning
Torsdag Morgen Smidighed/udstræk
Torsdag Aften Rulletur
Fredag Morgen Spinning instruktør – udholdendhedsintervaller
Fredag Aften 10 km løb
Lørdag Mængdetræning(min. 200 km)
Søndag Mængdetræning(min. 150 km)

Det er så programmet og er hvad jeg altid anser som et udgangspunkt. Nogle gange hopper man med på en træning med nogle andre og så bliver der cyklet lidt mindre eller mere. Det tager jeg ikke så tungt, men så længe at jeg nogenlunde er på udgangspunktet så er jeg tilfreds. Når jeg regner sammen, så er vi omkring 25 timers og 400-500 km. træning om ugen, plus 40 timer på arbejdet så er vi ved at være i mål :) Stil gerne spørgsmål og det er også okay at være kritisk, alle input er velkomne.

Så fik jeg vist også skrevet et forholdvis langt indlæg, men håber det var tiden værd på en grå søndag.

Over and out,

Jan

Mængdetræning og jeg elsker det :)

Så er sæsonens første mængdetrænings uge overstået og min krop har det fantastisk. Der er en million forskellige holdninger til om mængdetræning er en god idé, eller om det er nyttesløst og min klokkeklare holdning er, at det er alle kilometerne værd! Når det er sagt så skal alt gøres med måde og det er ikke sådan at min træning udelukkende består af mængde træning, blandt andet da jeg også har et arbejde at passe :) Min træningsfilosofi basere sig meget på, at jeg blander det bedste fra alle verdener og så får jeg det optimale setup for min træning. Det kan sagtens være, at det ikke giver mening for en anden, men vigtigst af alt så giver det mening for mig ;) Derfor vil en normal træningsuge for mig være en kombination af intervaller i hverdagene og så to lange pas lørdag og søndag. Der hvor jeg føler at jeg får det optimale ud af min træning er konditionsforbedringen i intervallerne og udholdenhed i mængdetræningen, bum lige i øjet :)

Når det så bliver ferie, så skal cyklen bare have en over frakken og derudaf, love it! Så i forbindelse med at jeg havde påskeferie, havde jeg en klokkeklar plan, der skal 1000 km i banken og gerne en god sjat højdemeter. Vejret var jo desværre ikke hvad man havde håbet og de glatbarberede ben måtte pænt pakkes væk i tykke vintertights, træningen blev holdt lidt mindre hård en håbet, men cyklen fik stadig tæv :) Starten af ugen var planlagt med lidt forskellige ture i de nordsjællandske alper, da det er ligetil men ikke særlig spændende når man har set det samme 1000 gange. Jeg holdte en “hviledag” om onsdagen og så var der planlagt tur til Hallandsåsen om torsdagen og lidt lange pas i løbet af weekenden.

Hader at punktere og så endda i Sverige

Hallandsåsen var fantastisk, hvilket landskab og de dejlige bakker. Jeg kan virkelig mærke at vægten ligger ned omkring de 85 kg. på nuværende tidspunkt, føles så meget lettere end da den sagde 92 kg. Jeg har power og jeg har længe øvet mig på en let og forholdsvis høj kadence når det går opad og kan virkelig mærke forbedringen. Jeg kørte de 130 km. og 1700 højdemeter med en snitpuls på 73% af min maks og min krop skulle ikke bruge længe på at komme sig når den havde været oppe og peake på 90%+. Det er ideelt til Irland, hvor der skal forceres en masse højdemeter.

Et af de lange pas på min weekend træning var en ny rute jeg havde fundet på http://gpsies.com og som hed De midtsjællandske alper. En tur på 184 km. og højdemeter i omegnen af 1400(blev til 1600). Tanke forsinker tit handling og derfor gik der ikke længe før ruten var smidt i gps’en og jeg var afsted. Det er altid rart med lidt variation i træningen, så det ikke hele tiden er det samme man ser og samtidig får man udfordret at man ikke kender stigningerne til sidste meter. Som det også kan ses på profilen, så er det en ikke helt flad rute.

Profilen på De midtsjællandske alper

Jeg kom godt afsted i et godt tempo, stemningen var sat med snevejr de første 2 timer og en storm for resten. De første 75 km. gik uden de store problemer lige indtil jeg kom til et vejarbejde. Hele vejen var fjernet under en bro og der var ingen mulighed for at passere, hverken under eller over togskinnerne. Midt på en øde landevej er gode råd dyre og så er man RIGTIG glad for sin Iphone. Jeg fandt en omkørsel, som desværre viste sig at indbefatte en mountainbike rute, hvilket da giver lidt udfordringer på en racecykel, men den klare vi også :) Jeg fandt ind på ruten igen efter en 15 km. omvej og så afsted. Efter lidt tid kom der et skilt som man bare ikke ville se igen, vejarbejde, crap. Igen var vejen fjernet, og nu gad jeg ikke flere omveje. Så cyklen kom på ryggen og jeg begyndte min klatring over togskinnerne, det var extreme :) Resten af turen gik uden de store afbrydelser og jeg kom sikkert, lidt sukkerkold hjem i god behold efter ialt 210 km. Det gode ved at smide en ukendt rute på Garmin banditten er, at man får set noget nyt, det mindre gode er at den ikke altid er god til at guide, så man bliver tit smidt ud af sin rytme. En ting er sikkert, den rute skal køres igen, og denne gang let modificeret uden omkørsler :)

Status på ugen blev 850 km og ca. 6.000 højdemeter. Det blev ikke 1.000 men vi kom derop i nærheden og vi er stadig tidligt på sæsonen, så jeg er tilfreds. Til sammenligningen har jeg fra 1. januar 2012 kørt 30% flere kilometer end samme periode sidste år.

Idag har jeg holdt en fridag og føler min krop har det rigtig godt, hvilket jeg tager som et godt tegn på at min krop tager ubekymret imod min træning, jeg restituere ideelt. Så vi krydser fingre for den tendens :)

Så er det tilbage på arbejde 2 dage og så byder den på ferie igen. Først 4 dage i Lalandia Billund, som startes torsdag med at jeg cykler derover og tager et smut forbi Konggaard/ Xtreme i Odense og får set på tøjet. Hvem vil ikke gerne have 250 km. i benene inden der skal slappes af et par dage :)  I næste uge har jeg igen ferie og der står den på mængdetræning endnu engang.

Over and out,
Jan

 

Det går op og ned i showbiz

En klog kvinde fortalte mig engang noget hun havde hørt “Det går op og ned i showbiz” og det husker jeg på konstant. I de hårde tider er det dejligt at vide at det på et tidspunkt vil gå op igen og i de gode skal man huske at nyde hvert et øjeblik. I sidste uge følte jeg virkelig at stængerne var mast, HELT MAST. Fik dog kørt 250 km i weekenden så var ikke helt uden grund de var i den tilstand. Det kulminerede med en spinning time i tirsdags hvor min puls bare stod stille. Jeg asede og masede for at presse pulsen op og ikke om den ville bevæge sig, den kunne lige presse til 80% og så var der ikke mere, færdig kaput DONE.

I sådan en situation er det rigtig vigtigt at lytte til sig selv og som sagt det går op og ned i showbiz. Jeg nappede derfor en omgang svømning onsdag morgen og en god omgang core/styrke træning om aftenen. Lige for at mærke efter, var det blot på grund af brugte ben eller var der lidt sygdom på vej?

Torsdag stod på en trille tur med en kollega, hvor der blev kørt rolige 60 km. Fik benene cirkuleret igennem og fik følelsen af gode ben igen, uden at presse dem.

Fredag stod den en time som spinning instruktør om morgenen og en omgang hård coretræning om aftenen. Pulsen galopperede op i intervallerne fredag, måske hjulpet på vej af min fortsat nye rolle som instruktør, utroligt hvad adrenalin kan gøre :-)

Lørdagen startede tidligt, vækkeuret brummede kl 5 og jeg sad på cyklen lidt i 6, selv for mig er det bare for tidligt. Planen var at få 60 km i stængerne inden jeg skulle mødes til træning med tri holdet kl 8. Aldrig har jeg oplevet tykkere tåge, turen ud langs strandvejen var hmm ikke sjov :-) der var havgus til den store guldmedalje og med duggede briller var der dømt sigtbarhed på 1 meter, så Oakley røg i lommen :-) da klokken blev otte mødtes jeg med tri holdet og uden at pudse selvtilliden så var jeg målt på dem som var med, i storform, intet rykkede fra mig og mit taktiske gen var intakt :-) fedt at presse nogle bakke intervaller i godt selskab, elsker det. Pulsen var tilbage hvor den skulle være og kroppen var bare klar, Jan Larsen var og er flyvende igen.

Søndagen blev brugt på at sove længe og så mose 80 km med 32,5 km/t i snit alene, tilfreds :-) 200 km er godkendt på en uge som begyndte med bekymringer om pulsen, puha vi fortsætter træningen og målet er 400-500 km om ugen, der er vi tilbage i den uge vi kommer ind i nu :-)

 

Ny sponsor – Hyman Roth Inc.

For lidt tid siden fortalte jeg, at jeg havde fået en ny sponsor til projektet RAAM 2013. Det glæder mig derfor at kunne offentliggøre et samarbejde med Hyman Roth Inc., som vil være en aktiv del af opnåelse af mine mål. Hyman Roth Inc. er en reklame og kommunikationsvirksomhed ejet af Michael Andersen. Michael er samtidig coach på Fitnessdk Elite Cykling og kan derfor tilføre projektet sportslig støtte samtidig med den økonomiske støtte som er så vigtig for at et projekt som dette kan blive virkelighed.

 

 

God træning derude – håber vi ses på landevejen ;)

/Jan

Rollercoaster – sejre skal fejres!

Så skal vi til det igen, tanker skal laves om til ord og smides ind i datamaten og stilles til skue :) Det er ingen hemmelig at en del fokus er gået på sponsorer den sidste tid og det er en rutschetur på første parket. Det er en vej fyldt med uvished, spænding, salg og angsten for at den man snakker med siger nej. For ja, på trods af jeg ikke har den store frygt for at holde oplæg for store forsamlinger og har arbejdet som telefonsælger, så får jeg stadig en snigende angst for det uønskede nej. Jeg er i disse dage på kursus i kommunikation og i den forbindelse taler vi meget om anerkendelse, lær at anerkende det uønskede og som man siger i det amerikanske militær HUA(Heard Understood Acknowledge). For når man kan anerkende det uønskede, så bliver det gerne lidt lettere at håndtere, da det ikke kommer som en overraskelse. Vigtig læring :)

Nok om de famøse afvisninger, for der er også en masse positive tilkendegivelser derude og når sådan en kommer, så bliver der råbt YES for fuld styrke. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne sige at jeg i sæsonen 2012 og 2013 skal køre i tøjmærket Xtreme fra Konggaard.dk. I sæsonen 2011 har jeg kørt i Assos, hvilket har været godt, men har følt at der manglede noget i indlæg og pasform. Så igennem dialog med bla. Team4Danes som kørte RAAM sidste år, en snak med Peter Konggaard som er direktør for mærket, er jeg overbevist om at Xtreme kan give mig det jeg manglede hos Assos. Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud på landevejen og få en masse erfaringer med tøjet som jeg kan dele med alle jer.

 

Nogle af de ting man sætter særlig stor pris på som langdistance atlet er indlægget, pasformen og ikke mindst syningernes placering og udformning. Det er ikke så meget det at sidde på sadlen som giver problemer, men friktionen mellem hud og tøj. Det er lige netop her Xtreme kan give det perfekte mix, så forhåbningerne er store.

Vil du læse mere om Extreme så besøg Konggaard.dk eller besøg Extremes webshop på Xtreme-sport.dk

 

Point of no return

Sidst men ikke mindst så er jeg nu officielt tilmeldt Race Around Ireland med start d. 9. september.Selvom alt praktikken med sponsorer og diverse ikke er på plads så er beslutningen taget. Europas hårdeste cykelløb, Hell in paradise og jeg skal være med, det bliver så fedt :)

What doesn’t kill you makes you stronger

I’m back og nu citerer jeg eddermaneme også Kelly Clarkson sange, så står det sløjt til :) Nuvel, synes det er rammende, især rammende på den måde jeg har det pt. i både min træning og sponsorsøgning. Nogle gange ville det være fedt hvis det hele bare kørte på skinner, men hvilket menneske ville man så være, helt sikkert ikke et menneske med benene på jorden!. Medgang er det som er med til at forme os og på et eller andet tidspunkt får vi succes efter hårdt arbejde. Så der bliver knoklet på :)

Hvis vi lige napper min træning først, så går træningen i og for sig fint, men men men. Jeg er ved at være godt træt af indendørs træning og vil gerne snart kunne begynde at akkumulere nogle kilometer på landevejene. Jeg vil ud på min cykel tidlig morgen og sidde der til sent uden at det nødvendigvis betyder snotnæse, frosne fingre og punkteringer i en lind strøm. Så kom glad sol og det ser sørme ud som om de tocifrede temperaturer titter frem i slutningen af ugen og så bliver man happy :) Den anden del af min træning er min vægt, jeg vil ned og sådan noget går jo altid for langsomt. Jeg har elevator vægt på den helt onde klinge og efter konkurrencer har jeg haft en tendens til at tillade det usunde til at stille min abnorme appetit. Det er jo egentlig okay, men det skal også gøres med måde og lesson learned på den, check ;) Jeg besluttede mig i midten af december om at jeg skulle ned på 80 kg. og en fedt procent i nærheden af 8-10%. Det ville være et vægttab i omegnen af 15 kg. Status pt. er at jeg ligger på 89 kg. lige pt. men det hæmmer min ydeevne på cyklen. Jeg har som oftest intet at trykke i pedalerne med og det kan alt andet lige ikke undgå at påvirke motivationen. Skal selvfølgelig medtages at jeg tit har mellem 10-14 timer i sadlen på en uge, så træningsmængden har selvfølgelig også en påvirkning. Jeg er i en form for vildrede, på trods af jeg ved at energiindtaget ikke er som det skal være, så vil min underbevidsthed overbevise mig om at formen ikke er hvor den skal være, så det arbejder vi lidt med :) Så tilbage til pigen med de vise ord, What doesn’t kill you makes you stronger! Jeg lever stadig, så mon ikke jeg er blevet lidt stærkere :)

Den anden side af sagen, den som ikke omfatter træning men sponsorsøgning. Det er ageren på et nyt og ukendt markede. Til tider kunne man ønske sig lidt mere fremgang i søgningen. Jeg er fast besluttet på at jeg skal køre Race Around Ireland(RAI) og Race Across America(RAAM), så der bliver kæmpet for at skaffe den nødvendige finansiering. Der bliver reviewet et jævnt antal mails af Julie(min kæreste) og så krydses der fingre :) Der er arbejdet lidt med budgetter og som det ser ud pt. så ender budgettet for RAI i omegnen af 65.000 kr. og RAAM i omegnen af 150.000 kr.

Så kan vil igen opfodre jer til at dele budskabet om at støtte mig og det bliver et super fedt foredrag som kommer efterfølgende. Så kender du en som kender en der kender nogle som gerne vil hjælpe så smid mig endelig en mail på jan(a)project-raam.com og der kan som altid læses mere på: Bliv sponsor

Eksponering af min historie

I den kommen tid kommer der en artikel omkring mig i forhåbentlig to blade. I den forbindelse skulle der lidt øjengodter til og jeg blev sendt ud og blive fotograferet. I den forbindelse ville de gerne fange mig både på cyklen og samtidig også når jeg ikke var på cyklen. Det var en super super fed oplevelse og hæmmer jo aldrig humøret med lidt stjernestøv :) Så her kommer resultatet.

God fornøjelse og nu tilbage til træningen!

www.bjarkeoersted.dk og www.liorz.com i aktion

Fuld fokus... Foto: www.bjarkeoersted.dk

 

Foto: www.bjarkeoersted.dk

YESSSSSSS! Foto: www.bjarkeoersted.dk

Glad mand og hans pony! Foto: www.bjarkeoersted.dk

Restitutionstræning og den indre dæmon

Så er der ved at være måneds jubilæum for hvornår jeg sidst skriblede på bloggen. Tiden er gået med træning, forsøg på at skære i vægten(smidt 4 kg. indtil videre på 1 måned) og sponsorjagt. Det vil jeg ikke skrive så meget om, da det ikke er særlig interessant før det er konkret :) Det jeg gerne vil dele med jer er, mine erfaringer med restitutionstræning. Ideen kommer fra et spørgsmål jeg fik for lidt tid siden, hvad gør du med restitutionstræning?

Da jeg første gang stødte på begrebet restitutionstræning tænkte jeg, “Det hænger jo ikke sammen!”. Restitution var i min optik noget der foregik på sofaen med en god film, i godt selskab og måske med en smule bland selv slik :) Det var bestemt ikke sidestillet med træning, men det er det blevet. Den indsigt i får nu er på ingen måde funderet i videnskab eller anden populær litteratur men ganske enkelt på mine egne erfaringer på egen krop.

60 - 65% restitution

Min erfaring med restitutionstræning er lidt lettere at forstå hvis jeg sætter det i kontekst af lidt hård træning. Min træningsuge slutter her om vinteren søndag kl. 16 efter 2 timers hård spinning(udholdenhed) og benpres. Næste uge starter om mandagen med morgensvømning(1500-2000m) og så 2 timers restitutionstræning om aftenen. Træningen består af 1-2 timers spinning på en intensitet mellem 60-65%, hvor jeg føler at der er lidt modstand på men stadig ikke er belastende for mig. Bemærk at det IKKE er til en spinning time, det er alene, da jeg er af den opfattelse at er man til en time, så følger man den. Så kombinerer jeg det gerne med lidt core træning, da det er en ideel mulighed for at kombinere to pas. Om tirsdagen har jeg 2 timers hård spinning(interval) igen og det er lige netop her jeg får værdien af min restitutionstræning. Vælger jeg at skippe de 2 timers spinning om mandagen har jeg væsentlig tungere ben og væsentligt svære ved at presse min puls op end jeg har hvis jeg har ofret de 2 timer om mandagen. Noget af det restitutionstræning skulle gøre godt for er at hjælpe med til muskelopbygningen som foregår efter hårde træningspas og så menes det også at fremme den enzymproduktion som er nødvendig for reparation af det beskadiget væv. Hvad det helt konkret er godt for vil jeg ikke kloge åge den på, men jeg kan mærke effekten på min krop og så er artikler overflødige :) Der er mange holdninger til intensiteten af restitutionstræning og kadence er selvfølgelig også et parameter, men mit råd vil være “Lyt til dig selv og juster”. Prøv dig frem med intensiteten, kan være at det føles bedre med 55% for dig og så er det lige så godt, det er følelsen det handler om. Jeg er ikke meget for at læse mig til hvor meget jeg skal træne, vil hellere teste det af på egen krop og så justere. Så ud og træn, lyt og lær :)

Min indre dæmon? Hvad er svært ved min restitutionstræning? Min største udfordring er mig selv, jeg har ekstremt svært ved ikke at smadre igennem og så æde løs af mig selv til sidst. Efter mit rekordforsøg i november var der en der sagde det godt, “Du kan bare ikke lade være, du ligger for hårdt ud!” og han har ret. Det er en af de ting jeg arbejder allermest med, at lægge en dæmper på mig selv og disponere mine kræfter på en måde så jeg ikke altid skal æde mig selv til sidst, især når menuen står på 5.000 km. :) Så hvad er din største udfordring ved at skulle træne lavintensivt? Du ved det ikke før du har prøvet det ;)

Sponsorarbejde

Realiseringen af drømmene og planlægningen kommer tættere og tættere på, så derfor er arbejdet med sponsorer også intensiveret. I min optik skal det være så let, simpelt og givtigt som muligt at støtte op omkring mit projekt og derfor har jeg også lavet en let gennemskuelig sponsorpakke. Så skulle du have interesse eller mene du kender nogle som har så henvis dem gerne til min Bliv Sponsor side. Derinde er det også muligt at downloade en pdf med beskrivelse af pakken som kan sendes til interesserede :)

Glædelig bag(h)jul og rigtig godt nytår

Aloha, så er tiden ved at være inde til at sige farvel til 2011 og sige velkommen til et nyt år, 2012. For mit vedkommende har 2011 været et af de mest fantastiske år i mit unge liv, det har været fyldt med stribevis af fantastiske oplevelser, hvor et par af dem er:

  • Jeg har besluttet mig for at gå all in på at køre RAAM i 2013.
  • Jeg har kvalificeret mig til RAAM, endda i overbevisende stil med en tid på 22 timer, i stedet for de tilgængelige 24.
  • Jeg har gennemført min første Ironman
  • Jeg har fået mit drømmejob i Topdanmark.
  • Jeg har sat danmarks rekord på cykel på tværs af Danmark.
  • Har lært en masse nye fantastiske mennesker at kende igennem tri sporten.

Hvis bare 2012 bliver halvt så fantastisk, så kan jeg kun se frem til det med glæde :) Jeg har som tidligere nævnt justeret mit program for 2012, hvor hovedmålene vil være at køre top 3 i Bianchi Melfar 24 timers løb, gennemføre Race Around Ireland og mon ikke der kommer et par rekordforsøg :) Skulle du i den anledning kende nogle, virksomheder såvel som privatpersoner, som kunne være interesseret i at blive en del af mit 2012 og 2013 program, så har jeg nu offentliggjort min Bliv sponsor side. Hop ind og læs mere om hvilke muligheder der er og håber i vil være med til at sprede budskabet, så jeg kan smadre igennem i både Irland og USA :)

I er for vilde, hav et fantastisk nytår og vi ses derude.

De Bedste Hilsner,
Jan

Karriere + ekstrem cykling = ?

Det er snart jul, træningen er ved at rykke indendørs og det giver lidt tid til at lade tankerne flyve. Jeg har i den seneste tid spekuleret over mit program for 2012, er det virkelig et fornuftigt program jeg har lagt? Samtidig har jeg tænkt en masse efter jeg lavede et interview med Børsen(artikel), hvad giver ekstrem cykling mig? Samtidig er jeg startet på nyt arbejde(læs mere på linkedin), som kræver en del af min tid og tankekraft :) Til sidst så handler dette indlæg ikke om valget mellem karriere og ekstrem cykling, men om hvordan man kan udnytte fordelene.

Hvad giver ekstrem cykling mig?

Det første af de to ting jeg vil skrive lidt om idag er hvad ekstrem cykling giver mig. Der er typisk to punkter som man bliver spurgt om når man snakker med folk, hvorfor gør du det? som jeg har adresseret i Min historie. Når snakken så falder på hvad jeg får ud af det, ender jeg tit med at væve rundt i at det giver mig personlig udvikling, men kan sjældent sætte ord på hvad det helt konkret giver mig. I mit interview med Gro fra Børsen forleden blev jeg spurgt om hvad det konkret giver mig og begyndt igen at væve, så efter det interview begyndt jeg virkelig at tænke, hvad er det helt konkret det giver mig? Hvad er det jeg udvikler, for det er noget af motivationen bag, så må jeg også kunne sætte ord på det.

For at komme tættere på det, så har jeg tænkt nærmere over hvad det er for et menneske jeg gerne vil være. For føler jeg at ekstrem cykling giver mig noget positivt i retning af hvad jeg gerne vil være personligt, så må det også være kilden til forklaringen. Siden jeg startede min erhvervsmæssige karrierer har det altid være ledelse, udvikling og mål forfølgelsen der har betaget mig, den som givet mig motivationen og sat smilet på mine læber. Som en anden ubeslutsom teenager vil jeg også arbejde med mennesker, jeg vil udvikle menneske, jeg vil se dem blomstre samtidig med at vi i fællesskab forfølger et mål. Jeg er af den grundopfattelse at ganske få mennesker nogensinde har oplevet at opnå deres fulde potentiale, der er altid plads til mere. Så en af de ting ekstrem cykling giver mig, er bevidstheden om og forfølgelsen af mit 100% potentiale. Er jeg bevidst om det at opnå potentiale, må jeg alt andet lige være bedre stillet når jeg skal hjælpe andre. Jeg mener ikke det har nogen indflydelse om det er et sportsligt, erhvervsmæssigt eller personligt potentiale, det er selve udforskningen jeg finder spændende og udviklende. Jeg har ihvertfald en forventning om at RAAM vil give mig en af hjørnestenene i jagten på, at opnå mit fulde potentiale. Jeg vil derud hvor jeg ikke kan mere, der hvor kroppen græder, fornuften forsvinder, lige der hvor potentiale udvikles og ikke kun opnåes.

Helt derud...

For ikke særlig lang tid siden læste jeg artiklen: “The 3 C’s that will help you to achieve anything“, som behandler de 3 C’er, Commitment, Control og Challenge, som er nogle af kerneområderne i selvudvikling i følge Salvatore R. Maddi.

Da jeg læste denne artikel tænkte jeg, det er jo det, de 3 ting som jeg udforsker og presse når jeg er på cyklen, det beskriver det jo. Jeg er committed til at nå mit mål, jeg forsøger at have så meget kontrol som muligt og presser til jeg mister den og så selve udfordringen. Det beskriver samtidig også de værdier som jeg, som leder forsøger at besidde og håndtere i mit daglige arbejde.

Commitment
Ligegyldigt hvad jeg begiver mig ud i er jeg committet, jeg vil ikke gøre noget halvt som udgangspunkt og jeg vil gøre hvad der står i min magt for at opnå 100%. Det er også dette som er skyld i at jeg konstant søger at identificerer hvad, hvorfor og hvordan. Hvis jeg på et tidspunkt ikke kan sige hvorfor, i det mindste inde i mit hoved, så giver det ikke mening for mig. Jeg ville også lyve hvis jeg siger, at jeg ikke til tider snubler i mine tanker og tænker, er RAAM egentlig det rette, hvorfor er det lige jeg gør det? Det er blandt andet derfor jeg laver denne blog, for at jeg i de besværlige tider kan læse om mine tidligere tanker. Der er ingen tvivl om at det kræver 100% commitment når jeg står på startstregen i 2012 og der skal smadres…

Control
Det her er et lidt sjovt punkt, for jeg er et mennesker som hele tiden søger at være i kontrol, men samtidig søger jeg også at miste den i mine udfordringer. Det er lige netop her man kan tale om potentiale, for hvor langt kan jeg gå, stadig have kontrol og stadig være målrettet og hvordan håndterer jeg hvis jeg mister den? Der er ingen tvivl om at kontrollen mistes på et tidspunkt i mine udfordringer, tidspunkter hvor jeg giver kontrollen over til menensker i min nærhed, det være sig crew, familie eller kollegaer. For jeg mener også at det er en super vigtig egenskab at kunne overlade ansvaret til andre mennesker og det med at stole på folk er i min optik også kontrol. Man kan ikke klare hele verden selv, men i fællesskab kan næsten alt lykkedes.

Challenge
Udfordringen er det spændende, hvor langt kan jeg gå?, hvornår er nok, nok? og hvad giver fremtiden?. Så et citat fra Salvatore R. Maddi i artiklen:

“If you are strong in challenge, you see stresses as a normal part of living, and an opportunity to learn, develop, and grow in wisdom. You do not believe that easy comfort and security is a birthright.”(Maddi, 2006, Hardiness: The courage to grow from stresses, p. 160)

Der er bare noget i det citat som rammer mig, for det er hvem jeg er, jeg bliver på en sær måde motiveret af det pres der kan være på mig i perioder, jeg præsterer bedre med store udfordringer. Det er vist heller ikke helt normalt at påtage sig en lederstilling i en stor virksomhed, samtidig med at man sigter mod at gennemføre verdens hårdeste cykelløb. Det er bare den jeg er og kan det da til side få min omgangskreds til at ryste på hovedet, men når det kan virke uoverkommeligt for andre, så ved jeg at jeg er på rette vej :) Jeg er som person hele tiden nød til at presse grænsen, simpelthen fordi jeg ved at der er mere derude…

Så hvad kan jeg konkludere at ekstrem cykling giver mig? Jeg vil hele tiden stræbe mod at udforske hvor mit 100% potentiale ligger og udvikle det, for bedre at kunne lede andre mennesker. Samtidig udforsker jeg 3 kerne områder indenfor selvudvikling, Commitment, Control og Challenge.

Det var mit forsøg på at komme nærmere ind på hvad det her ekstrem cykling giver mig, kom gerne med kommentarer.

Sæsonplan 2012

Min sæsonplan var som udgangspunkt fyldt med ting som jeg vil og ting som jeg gerne vil. Jeg har længe følt et behov for at komme nærmere ind på hvordan det skulle se ud, netop for også at kunne committe mig.

En ting er sikkert, Sebring i 2012 er droppet, da jeg baseret på min oplevelse i rekordforsøget, ikke tør starte min sæson allerede i februar. Det virker ikke for mig.

Samtidig har jeg droppet at køre RAW, som er de første 800 miles af RAAM ruten. Det har jeg ganske simpelt gjort grundet økonomi. Et setup skal næsten ligne det samme som i RAAM og skal jeg starte på de første 800 miles, så kan jeg lige så godt tage resten af de 2200 miles med. Istedet vil jeg forsøge at komme på som crew til en deltager, for at kunne skabe mig nogle større erfaringer med løbet og forberede mig på 2013. Mere om det i et senere indlæg.

Da jeg nu har droppet 2 løb, så vil jeg forsøge at gå 100% efter at køre Race Around Ireland som mit hovedmål. Løbet er også kaldet Hell in Paradise og flere ryttere har udtalt at de nu ved hvor alt dårligt vejr kommer fra i Europa :) Så det vil være en passende udfordring, 2200 km., 22000 højdemeter, strækker sig over 5 dage og åbenbart ikke med særlig godt vejr :)

Så min plan for sæsonen ser nu sådan her ud:

  • Tour de Paris – En tur til paris i maj måned med nogle kammerater over 7 dage.
  • Bianchi Melfar24 RAAM qualifier – Målet er helt klart en top 3.
  • Challenge Århus stafet (hvis jeg når hjem efter RAAM)
  • Challenge København stafet
  • Aarhus – København
  • Race Around Ireland.
Samtidig vil jeg i denne sæson begynde at køre Brevet løb som er arrangeret af http://www.audax-club.dk/

Det var alt for denne gang – TRÆD NU FOR FANDEN!

 

Hvornår er ekstremt, ekstremt nok?

I en tid hvor det slet ikke kan være vildt nok og vi fortsætter udi kunsten at presse kroppen til den ikke kan mere, er der så tale om et nyt fænomen? Kan diskuteres, kan være at man istedet for skal kalde det et genopstået fænomen. Sad forleden og surfere lidt rundt og stødte ind i en gut ved navn Tommy Godwin, han tog ekstremcykling til et helt nyt niveau og så endda i 1939.

Tommy Godwin med sin finisher sweater :)

Jeg planlægger at køre 5.000 km. på cykel, hvilket for de fleste er en uoverkommelig drøm og ikke mindst bedrift når det lykkedes, men det kan skam blive vildere. Tommy Godwin satte sig i 1939 for at køre 75.065 miles på en cykel på et år, for at slå den hidtige rekord på 62.657 miles. Distancen 75.065 miles svare til rundt regnet 120.800 km. kørt på 365 dage, med 18 timer tilbragt i sadlen hver dag. I tal svare det til 331 km. hver dag og en gennemsnitsfart på 18,4 km/t. Hans længste dag på turen var en dag med 361 miles (558 km) og kørt på 18 timer, hvilket svare til en gns. fart på ca. 32 km/t.

Da året 1939 gik på hæld og man kunne tænke at han stoppede, så fortsatte han skam til han nåede 100.000 miles(160.934 km) på 500 dage. En rekord som aldrig vil blive slået(ihvertfald ikke certificeret), da Guiness Rekordbog har vurderet et forsøg for farligt. Tommy skulle da også bruge flere uger på at lære, at gå igen, se det er ekstremt :-)

Hvis man nu tænker at det er en vanvittig bedrift, så overvej også at det var før der var tænkt på den sprøde carbon cykel og at rekorden blev sat på en cykel der vejede 13 kg.

Jeg nøjes med de 5.000 km. og kan kun beundre Tommy Godwin :)

Læs mere om Tommy her: http://alpew.posterous.com/who-in-their-right-mind-would-cycle-75000-mil

Rekordforsøg, spørgsmål og ny sponsor

Rekordforsøget og ruten 

Så nærmer vi os rekordforsøget, som nu skydes igang om under 7 dage, det bliver for fedt. For at slå det helt fast, så er det ikke et officielt løb, der er ingen andre end mig der skal køre og det er non-draft(må ikke ligge i læ). Det er et solo rekordforsøg som er sanktioneret af UMCA(Ultra Marathon Cycling Association).

Har man lyst til at komme ud og sende mig afsted, så foregår det kl. 09:00 d. 12. november ved Dragør Fort, Prins Knuds Dæmning 2, Dragør. 

Vil man følge mit forsøg, så kan det gøres på min facebook side, hvor mit crew flittigt vil opdaterer, når de altså ikke skal sørger for rigelige mængder af chokolade til min mave :) Kom til min facebook side her

 Samtidig kan man følge live tracking på min endomondo profil: http://www.endomondo.com/profile/1536859

Ruten er blevet til 706 km. og jeg forventer at gennemsnitsfarten vil ligge et sted imellem 29 – 31 km/t, alt afhængigt af vejr og vind. Står der en psykopat modvind lige i knolden på mig hele vejen mod Jylland, så bliver farten selvfølgelig justeret derefter :) Lige nu ser vejret dog lovende ud:

Ruten kan ses i følgende PDF fil:

Note. Bemærk at ovenstående rute er en vejledning og kan blive ændret grundet forskellige faktorer. Når jeg sætter mig på cyklen d. 12. november så slipper jeg kontrollen og mit crew bestemmer ALT. Store ændringer vil de selvfølgelig melde på facebook siden.

 

Ambitioner til rekordforsøget

Ambitionen for mit rekordforsøg er jo selvfølgelig at erobre alle tre rekorder:

  1. Øst – Vest
  2. Vest – Øst
  3. Øst – Vest – Øst
Jeg er så også klar over at årtiden nok ikke er helt perfekt til de store præstationer, men elsker udfordringer og så er det jo helt perfekt :) Ambitionen er helt konkret at køre de to første rekorder på 12 timer hver og den tredje på 24 timer(summen af de to). 

 

Er det vigtigt for mig altid at være den første?

Ja spørgsmålet siger sig selv, og svaret er faktisk ret simpelt, nej. Jeg tænkte at jeg nu må svare på et af de spørgsmål jeg tit bliver stille: “Er det ikke trist at du først skal køre RAAM i 2013, når nu der er 2 danskere som skal køre i 2012, så er du jo ikke den første?“. For at slå det fast, så vil det aldrig nogensinde være eller blive min ambition at være den første, ligegyldigt hvad jeg kaster mig over, jeg har brug for at det er ambitiøst på en anden måde, før jeg gider gå efter det. For der er 1 milliard ting som man kan være den første dansker til, eksempelvis at spise 1 kg grus på tid, men gør det, det fedt at jeg er den første, eller er det fedt fordi det er ambitiøst?

Mener jeg dermed at det er uambitiøst at sige man vil være den første dansker til at køre RAAM? Nej slet ikke, for det er virkelig ambitiøst, især med alle de ting der ligger forud for at kunne stille til start i et sådan løb. Jeg har den dybeste respekt for alle der køre eller har planlagt at gøre det. Det er bare ikke den ambition der vil få mig på tværs af USA, derimod kunne det være, at jeg vil være den hurtigste dansker, hvilket der jo nu bliver rig mulighed for at gå efter :)

Samtidig vil man heller aldrig rigtig være den første, for da de fleste opfatter Chris Macdonald som dansker, så vil man altid blive spurgt “Jamen har Chris Macdonald ikke også kørt det?” og der er ikke noget mere irriterende end så at skulle sige “Når jo, jamen, jamen, han er jo født amerikansk og stillede op under tysk flag og dit dat…“. Så er det lettere blot at køre hurtigere end Chris, hvis det er ambitionen og så er der ingen tvivl :) Har man mod på at læse lidt om mine ambitioner med RAAM, så står det glimrende beskrevet i det her blogindlæg: http://project-raam.com/?p=852

Så konklusionen på spørgsmålet er, at det ikke betyder særlig meget for mig, at jeg ikke bliver den første dansker, men vil ikke klage over at blive den bedste og hurtigste dansker :) Så god fornøjelse til Anders og Morten(de to der skal køre RAAM solo), bliver for fedt at følge jer og høre om jeres oplevelser en dag.

Ny sponsor – A-H Cykler

Jeg er rigtig rigtig glad for at kunne sige velkommen til A-H cykler som ny sponsor til project-raam.com. Jeg har længe ledt efter en kvalificeret samarbejdspartner i relation til cykler og udstyr, og jeg vil helst ikke gå på kompromis og det må man sige at jeg ikke  gør med A-H cykler, bedre cykelhandler findes vist ikke! Det helt afgørende for mit valg, var en uges tid før jeg skulle køre Challenge Copenhagen og jeg for første gang smed jernhesten ned til Allan. Længe skal man lede efter mere sympatiske, kompetente og hjælpsomme mennesker, kanon service og cyklen spillede maks. Hvor man hos mange andre cykelhandler kan føle sig som en i mængden, så er man hos A-H en ligestillet cykelfreak som de gør alt for at hjælpe bedst muligt og hurtigst muligt. Så skal cyklen justeres eller skal der købes dimser og beklædning til de fantastiske dage på landevejen, så er der kun en vej og det er Istedgade 39.